Min begyndende solstråle-historie

af hundeejer Heidi Markussen, april 2007

  

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

I den lokale købmand hang et billede af de sødeste hvalpe. Da vi, min kæreste og jeg, allerede gik med hvalpe-tanker, kunne vi ikke stå for det, så vi tog ud for at ”kigge” – og så ved I jo nok, hvad der skete.....

 

Vi hentede vores Tilde 9 uger efter hendes fødselsdag d. 2/4 2004. Vi havde gjort alt klar, – købt diverse hundeartikler og læst alt, hvad der findes om de racer, hun er en blanding af, - nemlig en schæfer og en flatcoated retriever.

 

Vi vidste dermed godt, at vi havde købt en aktiv hund – men vi havde aldrig drømt om en SÅ aktiv vovse. For at gøre starten værre for vores første hund, så kunne vi først starte til lydighed, da hun var 6 måneder på grund af sommerperioden.

 

Vi har flere gange været ved randen til opgivelse, da vi ikke har kunnet kontrollere hende. Jeg følte, hun var et mareridt i andres øjne, og jeg har altid nægtet at have sådan en hund, da halvdelen er min familie i forvejen er skrækslagene for hunde.

 

Tilde stak af, så naboen fulgte hende hjem i bil - PINLIGT, - hun ødelagde ting, - var ikke til at styre omkring andre hunde, og det var umuligt at lave et indkald!! Samtidig er hun så glad en hund, at det nærmest blev et problem. Vi vidste begge godt, at vi gjorde noget galt, - vi vidste bare ikke hvad. Så vi rådspurgte forskellige trænere, men lige meget hjalp det.

 

Vi fortsatte vores intense søgen på den hundetræning, der passede lige netop os og vores hund. Dette betyder, at vi har prøvet meget forskelligt. Vi startede med lydighed i en afdeling under DGI, som benytter en meget blid træningsmetode, og derefter prøvede vi at træne i en jagtforening, hvilket var en meget hård træningsmetode, hvor der primært blev brugt: ”kæft, trit og retning”, men ingen af delene havde den ønskede effekt.

 

Derefter prøvede vi politihundeforeningen, hvor der blev brugt en blanding af de blide og hårde metoder, men stadigvæk var det bare ikke det, som der virkede hos os. Alle tilbudene har virket lidt, men der har aldrig været mærkbare fremskridt, og vi har aldrig fået hjælp til at håndtere den store glæde Tilde har. I stedet er det altid os, der har været holdets sorte får!

 

Så da min svigermor fortalte at hun, gennem en kollega, havde hørt om SOR Hundeskole, havde jeg ikke de store forhåbninger, men det var værd at prøve. Og efter et kig på hjemmesiden, havde jeg besluttet mig for at prøve det også, – det kunne jo være lige det, vi manglede.

 

Så Tilde og jeg tog til træningsstart fulde af forventning. Det var nu sidst i oktober 2006 og Tilde var i mellemtiden blevet helt voksen, 2½ år. Bare starten var anderledes end noget, jeg havde prøvet før. Der var ingen snorlige rækker, og heller ingen løse hunde, der rendte ukontrollerede rundt. Der var ikke nogle trænere, der insisterede på, at man slap sin hund, for at lave et fejlslået indkald, der resulterede i en halv times hundejagt! Al sammen noget, jeg havde oplevet mange gange tidligere til træning de andre steder, jeg havde gået.

 

Da Lise begyndte at undervise, blev jeg endnu engang glædeligt overrasket. Blandt andet skulle alle ikke stå og kigge på alle de andre, når en øvelse skulle udføres. I stedet gjorde alle øvelserne samtidig, imens Lise observerede – og hjalp dem, der havde problemer. 

Det slog mig hurtigt, at selve teorien i undervisningen med Pack Bonding, som er den metode Lise underviser efter, var utrolig logisk, selvom noget var direkte modsat af, hvad jeg havde hørt før.  

Desuden var/er Lise rigtig god til at udtrykke sig, og derfor er man aldrig i tvivl om, hvad der menes. Nogle gange er alle endda flade af grin over hendes sammenligninger – hvilket gør, at man husker bedre.

 

Det er altid en fryd at møde op til de altid forskellige træningsdage, hvad enten det regner eller sner. Hver gang får jeg flere værktøjer til at komme tættere på den dejlige hund, jeg gerne vil have. Derfor har Tilde og jeg fortsat træningen, så vi nu har prøvet Pack Bonding 1 og Pack Bonding 2, og i skrivende stund arbejder vi med agility, så vi kan styrke vores samarbejde.

 

Vi har prøvet agility før, i en anden forening, men der blev der i højere grad lagt vægt på, at hunden skulle være løs, frem for at arbejde ud fra det niveau den enkelte var på. Så her havde jeg især de førnævnte hundejagter. Det blev jeg så ked af, at jeg valgte at stoppe, for jeg følte det som en kæmpe fiasko – både for mig og for Tilde.

 

Derimod arbejdes der ud fra den enkeltes niveau i SOR Hundeskole, og her lægges især vægt på succes frem for løse hunde. Her har jeg formået, under god vejledning, at få Tilde til at arbejde sammen med mig, frem for bare at løbe. Vi er stadig i begynderfasen, men vi gør fremskridt hver gang. Det er altid rart at komme til agility i SOR Hundeskole, og jeg har aldrig taget hjem med en følelse af fiasko.

 

Det, der er det bedste ved Pack Bonding, er hele måden man lærer at omgås sin hund. Det vi lærer, er ikke kun noget, der gælder på træningsbanen. Derfor er det også en stor oplevelse at deltage i de foredrag, der bliver holdt i forbindelse med alle lydighedsholdene samt alle de andre foredrag. De giver den ekstra forståelse, der gør, at man bedre kan arbejde med sin hund, både derhjemme og til træning.

 

Efter jeg er startet på SOR Hundeskole, har jeg lært rigtig meget og samtidig modtaget en masse gode råd og vejledning, der gør, at jeg i dag føler, at jeg nået et langt stykke af vejen til min ønskehund. Selvom Tilde var 2½ år og voksen, da vi startede på SOR Hundeskole, har træningen ændret hende meget.

 

Som familiehund, kan vi også se store forandringer på Tilde nu. Jeg har opnået bedre kontakt til hende, og hun viser store fremskridt i indkaldstræningen. Derudover er hun blevet meget nemmere at håndtere i nærheden af andre hunde.

 

Selvom hun er blevet en bedre hund allerede nu, så har vi stadig en masse udfordringer at arbejde med. Blandt andet har hun et kæmpe jagtinstinkt, som vi skal lære at håndtere. Vi skal arbejde på modtagelse af gæster, da Tilde stadig går i den tro, at det er hende, der får gæster, og ikke os. Og så skal vi til at træne hende i at blive bedre til at håndtere sit stress, så hun lære at slappe bedre af. Men da jeg allerede har fået gode råd til alle problemstillinger, så er vi godt i gang med træningen.

 

Jeg føler, at SOR Hundeskole er stedet, hvor der er plads til alle. Ingen bliver udpeget til det sorte får, og der er stor hjælp at hente.

Alle hundeejere får en introduktion til de andre hunde på holdet, så man har mulighed for tage sine forholdsregler og tage hensyn til de enkelte hunde, hvilket er noget, der bliver lagt vægt på. Jeg har endnu ikke, i modsætning til alle andre steder, jeg har trænet, set nogle hunde, der har været oppe at slås. Måden, vi træner på gør, at man hele tiden kan genskabe kontrollen over sin hund.

 

Mine værste oplevelser, da jeg trænede på de andre træningssteder, har været med løse hunde, der var ude af kontrol – jeg har engang troet, at jeg ikke fik min hund levende med hjem igen, da den blev overfaldet. De uheldige episoder, som Tilde og jeg havde oplevet havde faktisk gjort hende til en potentielt aggressiv hund – hvilket var en udvikling, som jeg var utrolig nervøs for. Hun var begyndt at gøre udfald mod andre hunde, og var ikke til at styre.  

 

Dette problem var dog det allerførste vi fik hjælp til, og i dag har vi ikke det problem længere. Jeg har lært at fange det i opløbet, og Tilde har lært, at det ikke er en acceptabel adfærd. Så det er med en følelse af tryghed, at jeg kommer til træning hos Lise og SOR Hundeskole, hvor jeg andre steder kun er dukket op, fordi jeg vidste, at Tilde havde brug for træning, og fordi jeg ikke kendte andre steder - det gør jeg heldigvis nu.

 

 

Det var min begyndende solstrålehistorie. Som I har læst, så er Tilde og jeg på vej i den rigtige retning - og det kan jeg i høj grad takke Lise for.

 

Jeg vil til enhver tid fortsætte på SOR Hundeskole med andre hunde, vi måtte få. Jeg har set på min egen hund, at Pack Bonding er vejen frem, og det er det bedste tilbud, jeg har fundet i min lange søgen på en rigtig god hundetræning. Jeg er taknemmelig for, at min svigermors kollega anbefalede Lise – nu er det mig, der anbefaler SOR Hundeskole til alle, der gider høre på det.

 

Mange hilsner fra Heidi og Tilde

 

Heidi med Tilde og en distraherende hund i baggrunden 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Heidi med Tilde og en distraherende hund i baggrunden

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Linen slippes, - men kontakten bevares trods den distraherende hund tæt bag Tilde

 

    

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Start-signalet er givet – kontakten er intens

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

  

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Heidi sender Tilde fremad over spring, - Tilde samarbejde til UG plus

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Som belønning kastes en bold, og Tilde henter den til Heidi og kommer tilbage i strakt galop i stedet for at stikke af

Lise Lindegaard Andersen  | Tlf.: 4068 4202 | info@hundeskole.dk