Misforståede Signaler

Af adfærdsspecialist Lise Lindegaard Andersen

(Nedenstående artikel må ikke kopieres eller gengives uden forfatterens tilladelse).

På de sociale medier florerer det med små video-klip af hunde. Hunde, som gør noget alene, - sammen med en eller flere andre hunde, - eller hunde i forbindelse med andre dyr.

Ofte kan man jo ikke lade være med lige at kigge lidt på disse små film, da de jo som regel er ret søde eller sjove på en eller anden måde. Men det slår mig igen og igen, hvor misforstået vores hunde er, når man så læser de tilhørende kommentarer, som folk kommer med i forbindelse med disse film. Kommentarer, som er givet i den bedste mening, men som tit afspejler en manglende viden om hundens/dyrs signaler og betydningen heraf.

Forleden kiggede jeg på en lille film, hvor en helt ung tyrekalv kommer løbende i galop i retning mod den, som filmer, - dernæst forbi, for til sidst at løbe i retning væk fra kameraet. Man får altså en optagelse fra mange vinkler.

Bag ved tyrekalven løber en stor voksen schæferhund, som er næsten lige så stor som kalven. Hunden løber så op på kalvens venstre side og skulder-puffer den samt småbider den i forbenet. Kalven sætter farten op og forsøger at undvige, - hunden løber så bag om kalven igen og op på kalvens højre side, hvor den hopper lidt op ved kalvens nakke/øverste ryg og markerer med endnu et nap. Igen ændrer kalven lidt retning, - den løber forbi personen, som filmer, og fortsætter væk fra kameraet med hunden i hælene.

Personen, som filmer, er åbenbart én, som har et nært forhold til begge dyr. Vedkommende skriver, at de her to dyr er ”bedste venner”, og de efterfølgende kommentarer udtrykker alle, at det er dejligt at se, hvor skønt de to dyr har det sammen.

Nu er det aldeles muligt at de to dyr, kalven, som i øvrigt er moderløs, og hunden har et rigtigt godt forhold. Det er bare ikke dét, man ser på film-klippet. Men problemet er, at langt de fleste ikke gør sig klart, hvad det egentlig er, de SER af signaler, FØR de tolker på adfæren.

I dette tilfælde tolkede folk, at dyrene legede sammen og viste samhørighed, - venskab.

Igen, - hvis man havde kunne se et længere stykke film, var det måske muligt, at man kunne komme til sådan en slutning, men fakta er bare en anden, hvis man kun skal se og analysere udfra filmen.

Når man skal tolke, skal man FØRST gøre sig helt klart……….HVAD ser du? Hvilke signaler, - hvilke bevægelser ser du. Hos hunden, - hos kalven?

Så først øver man sit øje i at SE og dernæst BESKRIVE, - hvad ser/hører man :

Tyren løber, - galoperer

Hunden løber EFTER (traver )

Hunden løber skiftevis bag kalven, på venstre side af kalven, - og på højre side af kalven

Hunden skulderpuffer

Hunden napper/småbider i kalvens venstre forben ( - kalven sætter farten op) ( - kalven løber en smule mod højre )

Hunden napper/markerer via blødt bid ( ikke gennemtrængende ) i øvre ryg-region på kalven

Når man på denne måde har kortlagt, hvad man ser/hører, SÅ kan man begynde at tolke. Hvis man tolker, at dyrene leger, er det jo ligeledes vigtigt at gøre sig klart, hvad ”leg” er, og hvad ”leg” IKKE er!

Leg står i kontrast til ”alvor”, - noget med en virkelig intention. Leg er en ”øvelse” i dét, dyr og mennesker skal kunne ”for alvor”. Leg er en aktivitet, hvor man ”lader som om”, og under leg ser man, at rollerne skifter. Gør de ikke det, kan man tale om, at legen går hen og bliver alvorlig, eller sågar at legen nu reelt er blevet til alvor.

Man kan eksempelvis forestille sig to hunde, som leger. Denne leg er typisk en blanding af tag-fat-leg, hvor den ene løber efter den anden, - eller en ”bryde/slås-leg” i nærkamp, hvor hundene forsøger at vælte hinanden, - de brydes, - de kæmper...…….men kun ”for sjov”, hvilket man kan se, fordi rollerne byttes om, og fordi der ikke bides igennem. Det ene øjeblik er den ene ”ovenpå”, - den andet øjeblik er det omvendt. Nogle gange er den ene efter den anden, - andre gange omvendt.

Hvis rollerne ikke skifter på denne måde, er der stor sandsynlighed for, at den ene part har det sjovt på bekostning af den anden. Så er det ikke leg mere! I hvert fald ikke for begge parter, hvis den ene part oplever legen som alvor.

Hvis man skal vende tilbage til det omtalte filmklip med schæferhunden og kalven, kan jeg derfor på ingen måde sige, at den viser to dyr, som leger. Omvendt kan jeg heller ikke sige, at de IKKE leger. Jeg kan kun konstatere, at dette klip lige så vel være alvorligt ment fra begge parter, som det kan være leg.

Jeg kan ikke udelukke, at det er en del af legen, – men dét man SER er, at hunden hyrder/jager og kalven flygter. Det er faktisk kun dét, man ser. Alt andet ville være over-tolkning, - og når vi over-tolker, - når vi ikke nøjes med at tage stilling til dét, vi ser, så er det ikke sikkert, at vi ”læser” vores dyr rigtigt, - og hvem gavner det, hvis man ikke forstår at læse sit dyrs signaler rigtigt?

Når vi sikre os, at vi forstår og læser vores hunds signaler rigtigt, så er det en god ide at skippe det ”fagblad”, hvor der står ”Anders And & Co.” på forsiden. Hold dig, - og forhold dig til dét, du ser, - de signaler du konkret kan genfortælle, og lær om hundens signaler.

Jeg kan i den forbindelse anbefale bogen ”Hundens språk og atferd – en illustrert håndbok” af Barbara Handelman. God læsning!

 

Lise Lindegaard Andersen
September 2017

Lise Lindegaard Andersen  | Tlf.: 4068 4202 | info@hundeskole.dk