AKTIVITETER

Læs mere om de enkelte aktiviteter under Kurser
Dag Dato Tid Aktivitet Pris i kr
MARTS 2025
Lørdag 01/03 10:00 Begynderhold / Pack Bonding 1 1.095
Lørdag 01/03 11:00 Fortsætterhold / Pack Bonding 2 1.095
Torsdag 06/03 18:00 Foredrag / ”God Ejer-God Hund” 300
Søndag 09/03 11:30 PASSAGE-Træning 250
Torsdag 13/03 18:00 Foredrag / ”Succesfuld Træning” 300
Fredag 14/03 17:00 Hvalpe, - Miljø & Træn 150
Lørdag 15/03 09:30 Hundesprog/Hundemøder i Praksis 200
Søndag 16/03 14:00 Spor-Træning 150
Fredag
21/03
17:00 Hvalpe, - Miljø & Træn” 150
Mandag 24/03 16:30 Kursus ”Gå Tur / Gå Pænt” 675
Torsdag 27/03 16:15 LuxusHold for Begyndere 1.650
Fredag 28/03 17:00 Hvalpe, - Miljø & Træn 150
 
Dag Dato Tid Aktivitet Pris i kr
April 2025
Tirsdag 01/04 17:30 Agility ( Beg. & Fort. ) 600
Fredag 04/04 17:00 Hvalpe, - Miljø & Træn 150
Fredag 11/04 17:00 Hvalpe, - Miljø & Træn 150
Søndag 13/04 14:00 Spor-Træning 150
Lørdag 19/04 10:00 PASSAGE-Træning ( Park ) 250
Søndag 20/04 14:00 Spor kursus 250
Fredag 25/04 09:30 Hvalpe, - Miljø & Træn 150
Lørdag 26/04 10:00 Begynderhold / Pack Bonding 1 1.095
Lørdag 26/04 11:00 Fortsætterhold / Pack Bonding 2 1.095
 
Ønsker du at vide mere om kursernes indhold end det, der er beskrevet nedenunder, skal du klikke under ”Aktiviteter” og ”Kurser” i menuen.
 
Tilmeld dig ved at klikke på "online tilmelding" i den lodrette menu til venstre. Vær omhyggelig med at find det undervisningstilbud frem, du ønsker at tilmelde dig.
 
Alle tilmeldinger er økonomisk bindende. Alle i hundens ”kernefamilie” må deltage i træningen og til foredragene, der hører med til de respektive kurser.
 
Foredrag " God Ejer - God Hund " ( Sorø )
 
Du sender hele tiden signaler til din hund. Alt, hvad du gør, og alt, hvad du siger, enten understøtter eller undergraver, hvilken position, du har i forholdet til din hund. Dette har stor indvirkning på, hvordan din hund reagerer på dig. Dette foredrag sætter fokus på den non-verbale kommunikation, du ikke var klar over, du havde med din hund. Lær, hvordan du bliver en god ejer og får en god hund.
Dato : Torsdag d. 6. marts kl. 18.00
Sted : Pedersborg skole, Rustkammervej 76, Sorø
Entre-pris: 300 kr. ( Aktuelle kursister på agility samt Pack Bonding 1-hold deltager gratis i foredraget )
 


Passagetræning - Lær Din Hund at gå roligt forbi andre hunde og mennesker.

Et tilbud for nu- eller forhenværende Pack Bonding 1-kursister ( - eller hundeejere, som har modtaget en privat konsultation / 4 x enetimer, da kendskab til Pack Bonding er vigtig ). Vi øver hundene i at gå roligt og afslappet forbi hinanden i helt naturlige, men rolige omgivelser, dvs. væk fra træningspladsen. Mange hundeejere har problemer i disse dagligdags-situationer, hvor hunden hopper ud / trækker hen mod andre forbipasserende hunde/mennesker, - enten fordi de vil hilse / lege, - eller fordi de laver udfald. Vi træner i længere tid end normal træning, idet dette i sig selv har en positiv afslappende virkning på hundene.

Alle hunde på min. 8 mdr. kan deltage

Tilmelding : Send mail til info@hundeskole.dk ( skriv ”Passagetræning” samt datoen, du ønsker at deltage, dit navn, adresse, tlf.nr, hundens race/blanding, køn, alder, kaldenavn ). Tilmelding er økonomisk bindende uanset hvad.

Dato : Søndag d. 9. marts / kl. 11:30 – 13:45
Dato : Lørdag d. 19. april / kl. 10:00 – 12:15
Pris : 250 kr. pr. hund pr. gang
Sted : Sorø ( park eller skov, - nærmere oplysning ved tilmelding )



Foredrag " Succesfuld Træning " ( Sorø )
 
I dette foredrag sættes fokus på den bevidste kommunikation, vi praktiserer under selve træningen af hunden. Hvad sker der i hjernen på hunden, når den lærer noget? Hvilke basale lovmæssigheder indenfor indlæringspsykologien bør vi have kendskab til og overholde, når vi træner? Vi ser på raceforskelligheder og hundenes forskellige driftspotentialer, og hvad det betyder i forholdet til vores træning og opdragelse af hunden. Endelig berøres videnskaben bag ”tommelfinger-regler”, emotioner og stressmekanismernes påvirkning af hundens indlæringsformåen.

Dato : Torsdag d. 13. marts kl. 18.00
Sted : Pedersborg skole, Rustkammervej 76, Sorø
Entre-pris: 300 kr. ( Aktuelle kursister på agility og Pack Bonding 2-hold deltager gratis i foredraget )



Hvalpe, - Miljø & Træn ( Sorø )
- for hvalpe ( 2 – 8 mdr. )
 
Mange hundeejere gør sig ikke klart, hvor vigtigt det er at få miljøtrænet deres hvalp, så den ikke udvikler usikkerhed eller angst for lyde-, lugte- og synsindtryk, som er almindelige, så snart man kommer udenfor døren.
Frem til hvalpen er 16 uger er den speciel modtagelig for tilvænning til sit miljø, fordi hvalpens nysgerrighed i denne periode beviseligt er større end dens frygt for nye sanseindtryk.
Det er derfor af allerstørste vigtighed, at man kommer ud med sin hvalp og får den præsenteret for det miljø, trafik, larm, mennesker, stativer, figurer mv., den fremover skal kunne begå sig i.
Men hvad gør man, hvis hvalpen bliver usikker? Hvordan støtter man sin hund og får den præsenteret bedst muligt til alle de fremmede ting?
Her får du den hjælp, du søger, og du kan nøjes med at komme de gange, du kan/vil.
Selvom man opnår den bedste miljøtræning, inden hvalpen er 16 uger, er gode oplevelser i forskelligt miljø særdeles givende for ældre hvalpe også.
Vi arbejder også med lidt begynder-lydighed samt, hvis der er hvalpe på holdet, som går godt i spænd, får de selvfølgelig lov til lidt leg 2 og 2 under opsyn, så alle kun får gode oplevelser. NB! Dette tilbud skal ses som et supplement til den egentlige træning og opdragelse af hunden. Tilbuddet erstatter altså på ingen måde den begynder-træning, som tilbydes på Pack Bonding 1 kurset ( Lydighed og adfærdsforståelse for begyndere ).
Ps. Det er det nemmeste at tilmelde sig på SOR Hundeskoles Face Book side ( ”SOR Hundeskole, - en snude foran”), men tilmelding via mail er også muligt. Skriv til info@hundeskole.dk eller ring 4068 4202

Træningsdatoer :

Fredag d. 14/03 kl. 17.00
Fredag d. 21/03 kl. 17.00
Fredag d. 28/03 kl. 17.00
Fredag d. 04/04 kl. 17.00
Fredag d. 11/04 kl. 17.00
Fredag d. 25/04 kl. 16.00

Pris : Kr. 150 pr. gang. Man betaler for de gange, man tilmelder sig. Tilmelding er bindende. Træningen gennemføres ved bare 2 tilmeldinger.



Hundesprog i Praksis ( Sorø )
 
Mange hunde får problemer ift. andre hunde, - ofte på trods af, at ejer ihærdigt har forsøgt at socialisere hunden så godt som muligt.
Men en god socialisering handler ikke om, at hunden skal ud og lege med en masse andre hunde/hvalpe. En god socialisering handler først og fremmest om at få lov til at vokse op i tryghed ift. andre hunde. Alt for ofte bliver hundens kommunikation mistolket pga. for lille viden på hundens sprog.
Dette tilbud er for dig, som ønsker en større forståelse for hunden og dens sprog i praksis. Kurset er bygget op om et antal praktiske hundemøder, hvor 2 hunde sættes sammen ad gangen.
Kurset giver dig viden om, hvordan du kan føre din hund sammen med en anden hund med størst mulig chance for, at begge parter vil få noget ud af det og ingen vil komme til at lide overlast.
I løbet af de forskellige hundemøder vil der blive kommenteret og fortalt, hvad der sker hund og hund imellem. Alle interesserede er velkomne.
NB! Man deltager som observatør uden hund. 

Dato : Lørdag 15. marts kl. 09.30
Pris kr. 200 kr. ( Tilmelding er økonomisk bindende.)
Sted : Oplyses ved tilmelding.



"SPOR-TRÆNING" ( Sorø )
 
Hvis du har deltaget på et "SPOR-KURSUS" og dermed har fået den nødvendige viden om, hvordan du starter op, har du her på "SPOR-TRÆNING" mulighed for at deltage og videreudvikle.
Ca. hver 3.-4. uge træner vi spor, hvor du kan komme og få feed back på din sportræning eller bare være med. Her får du råd til, hvordan du kommer videre, - eller om du og din hund er helt på rette spor. Max 4. deltagere. Pris pr. gang : 150 kr.

Datoer for sportræning :
Søndag d. 16. marts kl. 14:00
Søndag d. 13. april kl. 14:00
Din tilmelding er økonomisk bindende. Der gennemføres ved bare 2 tilmeldinger.



Kursus ”Gå Tur – Gå Pænt”
Hjæææælp, - min hund trækker!

"Nej, din hund trækker ikke", plejer jeg at sige. "Det er DIG, der holder igen !". Og så får jeg ellers et MEGET spørgende blik fra hundeejeren.
Men prøv at tænk over det. Ja, det er hunden, som måske går ud for enden af snoren, men det er stadig dig som hundeejer, som VÆLGER at gå med, - som VÆLGER at stå med hunden i en stram line, og på dén måde LÆRER du din hund op, - og TRÆNER din hund i at trække og at gøre linen stram.
Så løsningen til en ikke-trækkende hund starter muligvis med, at DU som ejer ændrer din opfattelse.
Måske har du forsøgt dig med rådet om at stoppe op, når hunden trækker og vente på, at linen bliver slap. Og måske er du bare én af hundredevis af hundeejere, som jeg gennem tiderne har mødt, som aldrig har kunne få dét til at fungere.
At få en hund, som ikke trækker kan der siges MEGET mere om, hvilket jeg også gør på på dette kursus :
"Gå Tur - Gå Pænt"
Kom og vær med til 3 x "Gå Tur - Gå Pænt" og få meget mere at vide om, hvordan du får en god gåtur med din hund.

Træningsdatoer : Mandage d. 24/3 - 31/3 - 7/4 kl. 16:30 - 17:30
Sted : Sorø ( adresse oplyses ved tilmelding )
Pris : 675 kr.



Luksushold for Begyndere, Sorø ( max. 6 pers.)
 
Et tilbud for hundeejere, som foretrækker holdtræning på et lille hverdagshold.
Kurset har en absolut maximum deltagelse på 6 hundeejere!
Vi arbejder en del af tiden individuelt, hvor den enkelte ejer & hund er i centrum, - og andre gange arbejder alle på samme tid.
Derfor undervises der 2 timer pr. gang / 4 x torsdage.
Det er derfor en ”luksus-udgave”, hvor der er endnu mere tid til den enkelte kursist og hvor vi dykker grundigt ned i de enkeltes udfordringer.
Start med din hvalp eller din lidt ældre hund på dette kursus. Målet er en glad og harmonisk fri hund, som kender grænser og respekterer dem, ligesom den er glad og tryg ved, at du er dén, som guider og bestemmer, hvilke rammer der i givne situationer er de gældende.
Målet er ligeledes, at du som ejer får en grundlæggende forståelse for din hund og den kommunikation, du skal benytte dig af for at træne og opdrage din hund.
De øvelser, du bliver undervist i er alle øvelser, som en god familiehund bør kunne ( kontakt på signal, indkald, at kunne sætte en grænse for hundens adfærd, sit, dæk, gå pænt, bliv ).
Alt i alt et vigtigt all round-kursus, som enhver familiehundeejer burde unde sig selv og sin hund.

Datoer : Torsdage 27/3 - 3/4 - 10/4 - 24/4
Tid : Kl. 16:15 - 18:15 ( 2 timer pr. gang )
Foredrag : Tors. 1. maj kl. 18 - 21 ( 3 timer )
Pris : 1650 kr. ( 11 timers undervisning )



Agility for Begyndere & Fortsættere ( Sorø )
- for hunde på min.12 mdr.

Så starter vi sæsonens 2. omgang med 12 x agility, - sjov "behændigheds- og redskabs-gymnastik" for hunde forenet med en masse positiv kontakttræning. Varierende træning for hund såvel som ejer. Et rigtigt godt tilbud for den aktive hund med den aktive ejer. Alle hjælper til med op- og nedtagning af banen.

Dato : Tirsdag d. 1. april kl. 17.30 – 19.00
Varighed: 1½ timer
 ( 12 x træning, mandage )
Pris: 600,- kr.



"SPOR-KURSUS" ( Sorø )

Lær på dette ca. 2-2½ timers kursus, hvordan du kommer godt i gang med at træne din hund til at følge et trykfært-spor ( spor efter menneske ), eller hvordan du fortsætter med at udfordre din hund endnu mere på sporet.
Der kræves ingen forkundskaber hverken hos hund eller ejer, - alle også små hvalpe kan deltage.
Der kan max. deltage 4.
Vi træner én hund ad gangen, mens de øvrige hunde venter i ejers bil, til det bliver deres tur. 100 % individuel træning.
Sportræning er en virkelig god aktivering for alle hunde, både unge og gamle, og samtidig er det nemt og uomstændigt at gå til. 

Pris : Kr. 250 ( betales kontant på dagen, - ikke Mobile Pay )
Dato / Tid : Søndag d. 20. april kl. 14:00 - ca. 16:00/16:30 ( uge 16 )

Tilmelding "SPOR-KURSUS"

Skriv til info@hundeskole.dk. Din tilmelding er økonomisk bindende.

Efterfølgende Sportræning
Efter Sporkurset har du mulighed for at komme og deltage til den almindelige "Spor-træning", som tilbydes hver 3. - 4. uge efter først-til-mølle-princippet. Her kan du øve videre og få den hjælp og rådgivning, du evt. har brug for, for at blive bedre. Her er vi også max. 4 deltagere. Pris pr. gang er kr. 150.


Pack Bonding 1 / Lydighed og Adfærdsforståelse for Begyndere ( Sorø )
- holdtræning for hvalpe & unghunde
Dette kursus er så absolut det mest grundlæggende for enhver hundeejer og derfor også det mest eftertragtede all round-kursus. Her starter vi fra bunden. Vi grundlægger den gode kontakt, - lærer at sætte grænser for hunden, - grundlægger den basale lydighed og kommer hele vejen rundt om, hvad der kræves for at være en god hundeejer.

Start: Lørdag d. 26. april, start kl. 10:00.
( 7 x træning, lørdage + foredraget "God Ejer - God Hund" / Pris 1095 kr.)



Pack Bonding 2 / Lydighed og Adfærdsforståelse for Fortsættere ( Sorø )
- holdtræning for unghunde & voksne hunde

Vi fortsætter her, hvad vi grundlagde på Pack Bonding 1-kurset. Selvom vi kom alle de mest nødvendige øvelser igennem på begynderkurset, er det ikke blevet cementeret i en grad, så man endnu kan stole på hunden. På dette kursus arbejder vi med, hvordan man helt konkret øger graden af lydighed under stigende provokationer. Søgeøvelser & afstandskontrol indarbejdes også.

Start: Lørdag d. 26. april, start kl. 11:00
( 7 x træning, lørdage + foredraget "Succesfuld Træning" / Pris 1095 kr.)



Pack Bonding 3 / Lydighed og Øvelsesforståelse for Øvede ( Sorø )
- selvtræning med mulighed for instruktion

Dette tilbud er for kursister, som har deltaget på både Pack Bonding 1 og 2 eller tilsvarende…..OG….. som ønsker mere fokus på de øvelser, som traditionelt forekommer i prøve-/konkurrenceprogrammer.
Pack Bonding 3 henvender sig derfor hovedsageligt til hundeejere, som har et meget klart mål med deres træning eller som kan lige at have det sjov med sin hund.
Man behøver ikke at have en decideret prøve i sigte, men det forventes, at du går op i din træning og arbejder hjemme også.
Men interesserer du dig for et prøve-/konkurrenceprogram ( eksempelvis DKK´s lydighedsprøver, Rally, Færdselsprøven, lydigheden indenfor IGP ( før IPO ), Retrievernes Brugsprøve eller lignende ), er dette tilbuddet for dig!
Det forudsættes, at man ikke har særlige adfærdsproblemer med sin hund. Ring evt. og få en snak.

Start : Løbende tilmelding ( Søndage kl. 10.00 – 12.00 )
( 7 x træning, søndage / Pris 1095 kr. - efter ”klippekortsmodellen”, - de 7 gange skal afvikles indenfor 3 mdr.)
1. sæson kr. 1095 / 2. sæson kr. 995 / Herefter kr. 85 pr. gang.



Agility for Selvtrænere ( Sorø )
- for kursister, som har deltaget til agility før.

Ønsker du mere træningstid til din agility-træning, har du her muligheden. Et tilbud til dem, som før har gået til agility i SOR Hundeskole. Man står selv for op- og nedtagning af banen.
Start : Løbende tilmelding ( Søndage kl. 10.00 )
( efterårs/vinter / Pris 600 kr.)

NB! Der forbeholdes ret til at ændre datoerne.

Lise Lindegaard Andersen, Sorø  | Tlf.: 4068 4202 | info@hundeskole.dk