I mit barndomshjem var der altid plads og hjerterum for dyr, og min mor, som selv er vokset op på en gård blandt mange dyr, var mig en god læremester
Min mor lærte mig en dyb respekt for dyrene.
Kissi, Pussi, Sorte, Pive og Rufus var kattene i mit liv, mens jeg voksede op. Jeg har altid efterfølgende ment, at den bedste hundeejer var den, som også havde haft kat.
Mange mennesker har en tendens til at behandle hundene, især de store racer, på en lidt voldsom måde - klappe dem kraftigt ved ros osv.
Kattene lærte mig at udtrykke inderlighed i min omgang med dem, og inderlighed er noget, som man aldrig må være foruden i sit forhold til dyr.
I mangel af samvær med hunde gik jeg rundt i nabolaget og stiftede hundebekendtskaber.
Sniffe var mit første af slagsen, - endnu en sød lille sort mellempuddel, som jeg tilbragte mange dejlige timer med.
Bobo var mit første bekendtskab med schæferhunden, og denne race [...]har stået mit hjerte nært siden da. Bobos havde en helt enestående karakter.
Hun var ejet af Claus Bruun, men hver dag var jeg sammen med hende efter skole. Bobo kunne simpelthen ikke gå i snor, men hun vidste på en prik, hvad der blev forlangt af hende alligevel, så hun gik altid løs. Hun var kendt i hele nabolaget og havde, fandt jeg ud af, menneskevenner alle steder. En gammel mand, som var vores nabo, kunne fortælle om, hvordan Bobo af og til kom forbi og holdt ham med selskab, når han gik i haven. En lastbilchauffør på en nærliggende korkfabrik fortalte mig også langt efter Bobos død, hvordan hun af og til kom på besøg på fabrikken, og hvordan han havde taget hende med i lastbilen til København fra Sorø som selskab. Læs mere...↑
Claus og hans kone Jette ejede også Ping.
Jeg blev ansat som den faste hundepasser.
For 150 kr. om måneden gik jeg tur med Ping og Bonnie på alle hverdage.
Det blev til en del år med Ping, og han var den første hund, jeg lærte at "gå på fortov".
Hos Arne var jeg i ca. 2 år.
Gennem arbejdet sammen med ham nåede jeg at stifte bekendtskab med ca. 3000 hunde.
På lærerseminariet i Holbæk mødte jeg Rigmor Rudolf, som var min psykologilærer og forhenværende opdrætter af collier.
Svante var dog absolut ingen collie og var i virkeligheden en alt for stor mundfuld for den aldrende Rigmor, hvis helbred var begyndt at svigte.
Han [...]var en stor, kraftig herrehund med sine 45 kg. på bagen, og i "rygsækken" havde Svante et par ihjelbidte katte samt et kontant bid i en af Rigmors kolleger på samvittigheden. Han kunne ikke lide andre hunde, cyklister og børn, og folk i pelse var til for at blive nappet i, syntes han. Læs mere...↑
Jeg blev "ansat" hos Rigmor som fast hundepasser i dagligdagen for den fyrstelige sum af 500 kr om måneden, idet hun pga helbredet ikke kunne gå ture med ham mere.
Så begyndte en lang sej, men også lærerig og meget dejlig tid med Svante. Rigmor døde pludseligt, [...]og jeg arvede 3-årige Svante, som flyttede ind hos mig på et af Bjergmarkskollegiets værelser på 12 m2. Han blev således min allerførste hund og fulgte mig i et og alt. Læs mere...↑
Fra at ville angribe alt på 4 ben fik jeg efterhånden styr på ham, så han som alle mine andre hunde kunne gå fri alle steder. Jeg lærte virkelig meget om aggression overfor andre hunde. Svante var ingen angst eller usikker hund, - overhovedet ! Den dag i dag [...]gør jeg stadig meget brug af det, som Svante lærte mig overfor aggressiv/dominante hunde, - det ved jeg virker! Læs mere...↑
Falko blev min anden schæferhund og den første hund, jeg havde fra hvalp. Jeg var ikke helt sikker på, hvordan Svante ville modtage en hvalp, så jeg fik i min købskontrakt tilføjet at jeg måtte aflevere ham tilbage, såfremt Svante nægtede at [...]acceptere ham. Det gik dog over al forventning. Læs mere...↑
Mens jeg med Svante lige nåede at stifte bekendtskab med Schæferhundeklubben, men Falko blev min brugs- og konkurrencehund, som jeg uddannede og konkurrerede med indenfor BHP-programmet i Schæferhundeklubben.
Med ham oprettede også jeg min første hundeskole, " Falko Hundeskole".
Falko var alt det, jeg kunne ønske mig af en hund, - en glad og meget omgængelig hund overfor alt og alle, - det være sig andre hunde, katte, børn og voksne. Samtidig var han en driftrig brugshund, som kunne sit kram.
Dea var min første tæve og min anden "genbrugshund". Jeg overtog hende, da hun var 6 mdr. gammel, dvs. overtagelsen foregik ved, at jeg en eftermiddag havde aftalt med den forrige ejer, at jeg skulle hente hunden, mens ejeren var på arbejde. Jeg måtte trække hende [...]ud under en sofa, hvor hun gemte sig i bar angst. Læs mere...↑
På det tidspunkt var hun underernæret, havde øremider, øjenbetændelse og 2 knækkede tænder. Hun tissede og gjorde stort hver 2. time indenfor de første dage, jeg havde hende. På det tidspunkt boede jeg i lejlighed!
Hun var bange for mennesker og gøede vildt, hvis hun [...]opdagede nogen på 100 meters afstand, når vi gik tur. Prøvede folk at røre hende, snappede hun i bar rædsel ud efter dem. Hun var stresset og gik hvileløst rundt i lejligheden hele tiden, - var kun stille i få minutter ad gangen. Læs mere...↑
Hun kunne ikke være alene hjemme, - så splittede hun ALT ad, og for at det ikke skulle være nok, kom hun i løbetid hver 3½ mdr. Men Dea havde også andre egenskaber, - hun var driftstærk og meget dominerende!
Jeg brugte oceaner af tid foran [...]det lokale supermarked for at rette op på hende og få hende til at genvinde noget af tilliden til mennesker. Jeg bad folk om at give hende godbidder. Læs mere...↑
Tiden med Dea var lang og sej de første par år, men hun endte op med at blive en dejlig hund, og folk kiggede altid vantro på mig år efter, når jeg berettede om hendes uheldige start på livet. Dea blev 10 år og levede de første [...]af dem i skøn forening med Falko, de seneste med Ux. Læs mere...↑
Ux var/er min 3. genbrugshund og min 3. hanhund. Han kom til mig, da han var 3 år, - kort tid efter jeg havde mistet Falko. Hans imponerende størrelse er nærmest legendarisk.
(Forrest i billedet ses Dea tv., Ux th.)
Han var en noget forsømt hund, som havde levet det meste af sin tid bag tremmer i hundegård eller indhegning som vagthund. Han var tydeligt understimuleret og lidt ( læs : meget !) af en bulldozer, som udenfor indhegninger/biler oa. indelukke var ukompliceret, tillidsfuld og særdels opmæ [...]rksomhedskrævende. Bag hegn, i bil og ved afbinding var/er Ux derimod ikke en hund, man skal gå hen til.
Mht. andre hunde var/er han ligeledes ganske ukompliceret, - dog er han en herre, som ynder at passe sig selv og ikke bryder sig om emsige unghunde, der ikke har forstået den almindelige pli blandt hunde.
(Ezra, Dea, Ux)
I foråret 2003 kunne jeg mærke, hvor det bar henad med Dea. Det lykkedes mig at finde en kennel, som avlede på de samme moderlinier, hvorfra Dea stammede.
Herfra købte jeg Ezra, som således blev min anden tæve og min anden hvalp.
Magen til "krudttønde" skal man lede længe efter, men hun er jo også en rigtig sportshund!
En reserveret "dame" overfor fremmede, - et drifts- og aktivitetsniveau der ikke er for "hvide mennesker" samt en udpræget vagtsomhed uden et gran af hysterisk er det, som præger [...]hendes temperament. Jeg glæder mig til at se, hvad fremtiden vil byde med hende ved min side. Læs mere...↑
I 2004 mistede jeg både Dea ( tv ) og Ux kun med et halvt års mellemrum. Dea
måtte aflives pga. kræft, og Ux nåede jeg at aflive i sommeren 2004 efter en
massiv hjerneblødning.
Nimbus blev det "nye skud på stammen" (her 8 mdr. gammel). Han var en meget kærlig, social, rolig og afbalanceret type hund med gode drifter. Jeg havde planlagt en fremtid for ham i Politihunde-foreningen ( Ph ), og han blev fra sin 8 måned brugt som en fantastisk "demo-hund" på linie [...]med Ezra i min hundeskole. Læs mere...↑
Håbet om at uddanne Ezra indenfor IPO måtte jeg droppe, idet Ezra fik konstateret svær hofteledsdysplasi til sin fotografering allerede 8 mdr. gammel. Ligeledes brast forventningerne til at uddanne Nimbus indenfor politihundeforeningen, da der ved hans hofte- og albueleds-fotografering blev konstateret svær albueledsdysplasi. Nimbus nåede [...]dog at vise sine evner, da han som yngste hund vandt vores første og desværre eneste interne prøve. Begge hunde levede fint med hver deres handicap uden halthed på trods af en aktiv dagligdag, og de fungerede upåklageligt som mine dejlige demo- og terapihunde i hundeskolen. Læs mere...↑
Sommeren 09 importerede jeg fra Tjekkiet malinois-tæven, Hiro. Som udpræget brugsrace, vil Hiro blive trænet indenfor IPO-sporten.
Mit daværende lille trekløver af et hundehold, Ezra, Nimbus og Hiro.
D. 3 januar ´12 aflives Ezra pga. blødning i bughulen formentlig forårsaget af kræft. Et lille år efter d. 1. maj ´13 må jeg gå den tunge vej igen med Nimbus, som aflives pga. akut mavedrejning. Min tid med schæferhunde slutter foreløbigt her, men de står selvfø [...]lgelig stadig mit hjerte meget nær. (foto showdanes.dk)
