af hundeejere Anna og Allan Nielsen, juli 2008
Vi havde over en længere periode overvejet at anskaffe os en hund, og vi havde også grundigt overvejet hvilken race, det skulle være. Vi var begge overbeviste om, at vi ikke ville anskaffe os en ”typisk” familiehund, da vi begge er opvokset med disse, så vi ville prøve noget nyt. Efter mange overvejelser valgte vi en amerikansk staffordshire terrier (amstaff).
Vi havde nøje gennemtænkt, hvilket ansvar der medførte at købe hund og så især af denne race, efter al den omtale i medierne pga. ubehagelige oplevelser med denne og beslægtede racer.
Derfor havde vi også krav, der skulle opfyldes, før vi ville indgå en handel, såsom DKK stamtavle og en kennel, hvor der var forstand på denne race osv.
Det fandt vi hos en kennel i 2007, hvor opdrætter havde flere års erfaringer med amstaff´er og var ejer af hele 5 amstaff-hunde.
I dag er vi de stolte af ejere af en sund hanhund, Biggie, som fylder 1 år i juli 2008. Vi fik ham hjem i september og var begge indstillede på at starte til hvalpetræning med ham, når han blev gammel nok. Så vi begyndte at søge på nettet, for at finde et passende sted. Vi fandt et sted, der lød meget tiltalende, og som umiddelbart passede godt til os.
Sidst på året startede vi hvalpetræning, hvor det efterfølgende halvår forløb rigtig positivt, og vi fik mange redskaber, der var nyttige for os og vores vaps.
Biggie blev faktisk rost næsten hver gang til træning både for hans dejlige sind, gener og personlighed og store udvikling, hvilket gjorde os pavestolte og tilfredse.
Men da Biggie blev ung-hund og skulle på et nyt hold, faldt træningen os ikke så nemt som før.
Vi manglede redskaber i takt med, at han blev større rent fysisk og psykisk, og han udviklede sig mere og mere til sin ”egen herre”. Det var ofte umuligt at trænge ind til ham og få kontakt.
Ofte kom vi hjem fra træning med en masse frustrationer og spørgsmål om ”hvad vi så skulle gøre...” , når nu de redskaber, vi fik til træningen, ikke duede. Vi forstod ikke, at det kunne være rigtigt, at vi ikke kunne eller måtte sætte grænser for Biggie.
Dette var nemlig ikke en del af træningsprocessen, som derimod var mere en (over)pædagogisk proces, hvor man ikke måtte bruge ordet nej under indlæringen og bestod meget af øjenkontakt med hunden dvs. ja og nej-øjne, som hunden skulle forstå og derfra adlyde.
Vi syntes ikke, at det var nogen succes med Biggie, idet han var så selvstændig, og vi lærte ikke, hvordan vi skulle sætte grænser for ham og opbygge en bedre kontakt.
Samtidig udviklede Biggie en adfærd, hvor han var ALT for glad for andre hunde, da der blev afholdt frikvarterer og legestue, som skulle socialisere hundene. Det blev for meget for Biggie, så han blev så ivrig og overstadig ved synet af de andre hunde. Det har primært været vores store problem.
Vi valgte derfor at stoppe til træning og ville finde et nyt sted. Vi blev hurtigt interesserede, da vi læste om SOR Hundeskole og Lises fremgangsmåde samt hendes hjemmeside, hvor der var nogle rigtig gode og nyttige råd/artikler, som vi synes var ret relevante for os.
Vi startede kort tid efter hos Lise på Pack Bonding 1- hold ( Lydighed & Adfærdsforståelse for begyndere), hvor vi pt. har været kursister siden midten af maj. På denne forholdsvis korte træningstid har Biggie udvist store positive ændringer, der har været med til at gøre ham en endnu bedre hund, idet hans forståelse for os og vores signaler er blevet enklere og ikke så ”snørklede”, fordi vi har tilegnet os en kæmpe mængde af kommunikation, hvor vi netop har fået de basale redskaber, der har hjulpet os til at forstå og styre vores hund.
Især har det gjort underværker på vores gåture, og Biggie er blevet en mere rolig hund, når han er i selskab med andre hunde.
De mange råd om, hvordan man gør hunden mere opmærksom og afhængig af sine ejere, har vi haft kraftigt brug for.
Vi glæder os til flere kurser hos Lise og se vores hund udvikle sig under sunde og raske omgivelser sammen med os – tilfredse, rolige og knap så frustrerede ”forældre”. Derfor kan vi ikke andet end at give Lise stor ros for hendes yderst bemærkelsesværdige arbejde, der har hjulpet os til at se vores hund og dens behov.
