Af hundeejer Majken Johansen, maj 2009
Det er faktisk ikke fordi jeg har haft nogen problemhunde, at jeg i efterhånden mange år har frekventeret Lises træningspladser. Men mit ønske om at kunne give mine hunde så frie udfoldelsesmuligheder som muligt har gjort, at jeg om man så må sige er ”hængt fast” hos Lise. Lises Pack Bonding metode er logisk og ligetil og passer godt med den måde jeg tænker om hundehold. Og når man ser Lises omgang med sine hunde er der jo INGEN tvivl om at metoden virker, mere velopdragne hunde skal man lede længe efter.
Min første hund Balder, et dejligt miks af flatcoated retriever og schæfer, ”kom i Lises skole” og han udviklede sig til en god lydig hund, som kunne komme med alle vegne – vel at mærke uden snor.
Desværre havde han en dårlig skulder og måtte i en tidlig alder herfra – han blev kun 7 år. Men det var 7 lærerige år, hvor tiden på træningspladsen ikke kun blev brugt på at træne min egen hund, men i de små pauser mellem træningssessionerne, lærte jeg meget af at se på, hvordan andre kursister trænede deres hunde. Allermest lærte jeg af at se, hvordan Lise håndterede såkaldte problemhunde, der nærmest blev bløde som smør i hænderne på Lise – det gav virkelig lyst til at lære mere.
Mine andre hunde har også måtte ”døje” med min lyst til at lære mere og jeg fandt efterhånden ud af hvor forskelligt hundene skulle takles og uddannes, hvilket kun gav mere blod på tanden. Desværre måtte jeg grundet personlige omstændigheder finde gode nye hjem til mine 2 tæver, der var reddet hjem fra en grum skæbne i Grækenland.
Herefter havde jeg godt et års tid uden hund og jeg kom virkelig til at savne at arbejde med hund.
Da der var ro til igen at have hund kom Nitra på ½ år til vores familie, hun er en lidt nervøs hund og jeg har arbejdet intensivt på at etablere et godt forhold til hende. Selvfølgelig var den meget træning på banen med til at styrke vores forhold. Flere gange om ugen var jeg af sted og efter et halvt års tid intensiv træning fik jeg en meget mere rolig og afbalanceret hund. Mange af Lises instruktioner popper op i mit hoved når jeg træner, det er ganske enkelt guld værd og giver i det daglige ro i træningen når man ved, at man har en dygtig træner bag sig, der kan sit kram.
Under færdighedstræningen med Nitra fik jeg tændt konkurrence-kontakten i mig. Men da Nitra er skud-ræd og ikke har det helt store drive til at arbejde med detaljerne i færdighederne, begyndte jeg at søge efter en potentiel konkurrencehund. Selvfølgelig faldt valget igen på en Malinois og nu har jeg haft Titan i ca. 4 måneder og det ser godt ud indtil videre.
Han bliver selvfølgelig trænet efter Pack Bonding metoden og det er en ren fornøjelse at have den rigtige metode og det rigtige materiale hund at træne med– det bliver man bare i godt humør af.
Jeg er ubeskrivelig glad for at have muligheden for at træne med og hos Lise og jeg håber at jeg kan være med til at udbrede det gode budskab om Lises metode – Pack Bonding.
