|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Der findes i dag et utal af remedier til hunde, som i al deres opfindsomhed er designet, så det skal gøre det let for hundeejeren at kontrollere sin hund. Nogle af dem har form som grimer til hunde.
De sælges under navne som ”Halti”, ”Gentle Leader” og FH-grime og bliver promoveret som ”humane” og ”blide” træningsredskaber.
Af og til kan det være en fordel for en periode at benytte et specielt træningsremedie i sine bestræbelser på at få en rolig, harmonisk og opmærksom hund, men INTET redskab kan nogensinde komme til at erstatte et godt opbygget forhold baseret på gensidig respekt hund og ejer imellem. Dette gælder selvfølgelig også diverse grimer til hunde.
Min første oplevelse med en sådan hundegrime var af ren observerende karakter. En dame i nabolaget luftede altid sin hanhund af ”mærket” golden retriever- mix samme sted, som jeg ofte gik eftermiddagstur med mine hunde. Hunden var meget undersøgelsesivrig og havde sandt at sige kun flex-linen, i hvilken den altid blev ført, til fælles med sin ejer.
Hunden rendte altid med hurtige bevægelser frem og tilbage i græsrabatten, frem og tilbage over vejen med snuden i jorden med denne ”Halti” om hovedet. Intet kunne tilsyneladende forstyrre hunden, som intenst indsnusede dagens nyheder.
Ejeren og jeg stødte så ofte på hinanden, at vi efterhånden blev på god ”nikke-fod”, når vi mødtes. Det hændte naturligvis så en dag, at vi faldt i snak.
Jeg spurgte lidt ind til hundens reaktion på denne grime, og hun fortalte smilende, at hunden aldrig havde noget imod at have grimen på. Alt imens jeg lyttede, stod jeg og observerede, at hendes hund hele tiden enten gned sin snude op og ned af hendes lår, lagde sig ned og gned snuden hen ad jorden eller løftede poten og skrabede sig over næseryggen. Jeg henledte hendes opmærksomhed på hundens adfærd, men hun forsikrede mig, at hunden meget sjældent opførte sig sådan, - kun når den stod stille og havde grimen på, - men ellers havde den helt vænnet sig til grimen. Den kom jo heller aldrig ud uden denne grime på.
Jeg tænkte følgelig mit, men besluttede dernæst at undersøge sagen nærmere. Jeg indkøbte både et eksemplar af ”Halti´en” og senere også en ”Gentle Leder” og afprøvede dem både på mine egne og andres hunde. Jeg var meget omhyggelig med at tilvænne på en positiv måde (over en periode på ca.14 dage og i situationer, som hundene kunne associere med noget positivt f.eks. godbidder og gåture), men hvordan jeg end forsøgte mig med mine egne hunde, forblev resultatet det samme – hundene vænnede sig aldrig til grimen og blev jævnligt ved med at prøve at unddrage sig dette irriterende ”næse-remedie”.
I al den tid jeg oplevede jeg ene og alene det samme, - en stor modstand fra samtlige hunde, som blev påført dette aggregat. Alle de hunde, vi afprøvede grimerne på, blev ved med at prøve at gnide den af på den ene eller anden måde i samme sekund afledningsmanøvrene ophørte. Nogle enkelte stejlede og et par ganske få i forvejen velopdragne hunde sad immobile med triste resignerede blikke og kiggede uforstående op på deres ejere.
Jeg har til dags dato ikke oplevet den hund, som ved nærmere eftersyn ikke på den ene eller anden måde har ytret sin modstand mod disse grimer. Hver og en har de ændret adfærd i bemærkelsesværdig negativ grad, når grimen blev sat på, og hver og en har de tydeligt vist deres lettelse over at blive befriet fra disse tingester.
Stor var min forbavselse derfor, da jeg forleden faldt over en artikel på ”Hunde-info” ved navn ”Servostyring til din hund”, som er skrevet af fagdyrlæge Jørgen Mikkelsen fra Åbyhøj Dyreklinik. Heri anbefales grimen som erstatning eller supplement til et halsbånd. Jørgen Mikkelsen hævder, at denne grime er ”meget mere skånsom for hunden end et halsbånd”. Han forklarer det ved, at med sådan en grime ” opnås kontakten straks” bla. ved at man ”ved et hurtigt ryk i linen får vendt hundens hoved”. Jørgen Mikkelsen skriver, at ”det er langt den mest skånsomme måde, hvorpå man kan føre sin hund”.
Jeg er meget uenig! Grimer er oprindeligt designet til bl.a. heste, som har en lang benet næseryg. Hestens øjne sidder langt fra næseremmen. En hundegrime derimod sidder ofte meget tæt ved øjnene, og jeg har mange gange oplevet, at næsegrimen har irriteret hundens øjenregion.
Hunde har i modsætning til heste langt større følsomhed ved snuderegionen, og meget kommunikation fra hundens side er koncentreret omkring dens snudeparti. Dette hæmmes også, når en grime påsættes en hund. Pinning, hvor en hund irettesætter en anden hund ved at gabe over dennes næseryg, er et ofte brugt opdragelsesmiddel hund og hund imellem, men så snart hunden overgiver sig, stopper den irettesættende hund sin pinning. En hundegrime ”pinner” hele tiden og konstant i kraft af sin blotte tilstedeværelse. Mine observationer taler også på dette felt for sig selv; det er de færreste hunde, som bryder sig om at være påført sådan en tingest, og det uden at der overhovedet endnu er tale om at rykke i den!
Jørgen Mikkelsen anbefaler, at man giver hurtige ryk i linen. Da vi i de fleste tilfælde er højere end vore hunde og vores hænder, i hvilken vi holder hunderemmen også sidder højere oppe, vil sådan et anbefalet ryk, hvor hunden kommer med hele sin vægt fremad kunne få alvorlige følger. Hundens hoved bliver i en pludselig opadgående retning rykket til siden, mens resten af kroppen fortsætter ligeud.
Helt anderledes er det med heste, der har en hals, som er noget af det mest muskuløse. Hestens hoved er også placeret højere end vores hånd, så et træk i en hestegrime er en nedadgående sidelæns bevægelse i en hals, som er enormt stærk, - ikke en opadgående bagudrettet bevægelse i en langt mindre muskuløs og fleksibel hals.
Jeg kan ikke lade være med at tænke på, hvordan der i L. David Mech´s bog ”The Wolf” berettes om pelsjægere, som for at spare på ammunition aflivede indfangede ulve ved netop et kraftigt opadgående ryk. Sund fornuft må jo klart fortælle en, at der er en grund til, at hunden ”servostyres” vha. sådan en grime, og den samme sunde fornuft kan jo også hurtigt konkludere, at grimen brugt på denne anbefalede måde kan være særdeles sundhedsfarlig for en hund. Stadig skal vi huske på, at de remedier, vi bruger i træning og opdragelse af vore hunde, er støtteben, som skal tages af igen. Jeg vil ikke udelukke, at der i meget sjældne tilfælde kan være god grund til at bruge så drastisk et tiltag som en hundegrime, men det skal gøres på den rigtige måde og med indlæring af en bestemt adfærd for øje. Således skal man i løbet af normalt max. 3 måneder kunne tage grimen af hunden igen. Hvis ikke man kan det, træner man enten forkert eller for lidt.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
