En frikadelle har nu engang dén tiltrækningskraft, en frikadelle nu engang kan have. Det samme kan man selvfølgelig sige om alle andre typer godbidder, som vi kan finde på at give vores hund under træning. Eller kan man.....?
Værdien af godbidder/mad er vigtig, når man arbejder med positiv træning, hvor man blandt andet belønner og forstærker hundens ønskede adfærdsmønstre via godbidder. Det er klart i ejerens interesse, at hunden er så interesseret i godbidderne, som muligt. Groft sagt kan man sige, at jo mere en godbid/mad betyder for en hund, jo mere vil den ”stå på tungen” for at få den. En hund, som har stor lyst til mad/godbid, er derfor en hund, som er nem at motivere. Derfor er en hund med stor spiselyst nemmere at træne med, end en hund med en lille lyst.
Men hvor kommer denne ”mad/godbids-værdi” fra, og hvad influerer på den?
Dette spørgsmål er selvfølgelig vigtigt at besvare, således at hundeejeren kan tage nogle bevidste valg ifm. træningen af hunden.
Den Medfødt Spiselyst
Hundes lyst til mad og dermed godbidder varierer fra hund til hund. Nogle hunde er generelt ikke særligt interesserede i mad og har aldrig været det, - og kommer aldrig rigtigt til det, mens andre, - uagtet hvor meget man så giver dem, er konstant ”sultne”, - eller mere korrekt..…..….er mere spiselystne. Intensiteten, hvormed en hund spiser, er en arvelig faktor.
Er spiseintensiteten høj, bruger vi at sige, at hunden har en god mad/sult-drift.
Når folk, der skal bruge hundene til noget ( arbejde, sport), skal udvælge hunde, er det derfor fornuftigt at spørge ind til forældredyrenes generelle spiselyst. Dette kan give et hint om, hvilken grad af spiselyst hvalpen vil komme til at have.
Visse racer som f.eks. labrador retriever er nærmest kendt for deres ubændige spiselyst, mens andre racer er lige modsat. Alle hunde skal dog have mad for at overleve, så der er altid noget at “bygge på”.
Den medfødte spiselyst kan man selvklart ikke gøre så meget ved.
Hormoner
Når man kastrerer hanhunde og steriliserer tæver, ændrer man på hhv. testosteronets og østrogenets aktiverende og appetithæmmende virkning, hvilket vil sige, at man typisk oplever, at neutraliserede hunde får en større ædelyst. Især hos kastrerede hanhunde ser man ofte en kraftigt forstærket spiselyst. Omvendt kan en hanhund med en overproduktion af testosteron altså derfor være så interesseret i alt muligt andet end mad og godbidder, at han kan være svær at motivere ift. mad.
Sexualdriften, som især hos hanhunde er meget styret af deres testosteron-produktion, er også arvelig, så en forhøjet sexualdrift er ikke ønskelig, når man skal have en god træningskammerat.
Hormonel betinget nedsat spiselyst kan man altså i realiteten gøre noget ved, men jeg ville aldrig anbefale neutralisering af en hund af dén årsag!
Usikkerhed & Spiselyst
Hvis en hund er utryg i en situation, kan den risikere at være så påvirket, at den ikke vil spise. Rent fysiologisk sker der det, at hundens krop lynhurtigt forbereder sig på at kæmpe eller flygte ( fight/flight ) ved at lade det meste af blodet forlade fordøjelsesorganerne og lede det til musklerne, således at hunden er bedst rustet til at udnytte sine musklers formåen. Under denne process stopper kroppen simpelthen fordøjelsen.
Det samme sker i andre tilfælde, hvor stærk ophidselse er involveret, og det behøver ikke relatere sig til angst/usikkerhed. Alene den ophidselse/stress, som er forbundet med synet af andre hunde, hvis hunden er vant til at lege med dem, kan sagtens have samme virkning. Eller hvis hunden er voldsom jagtivrig og ser en hare, så kan den ligeledes risikere at blive så voldsomt ”tændt”, at den ikke ænser en godbid.
Generelt kan man sige, at hunden skal have et vist minimum af ro i sin krop, før den kan modtage mad/godbidder. Stress/ophidselse kan derfor være årsag til, at en hund ikke vil, - eller rettere kan modtage en godbid.
Fodring
Forskellige undersøgelser anslår, at mellem 45 – 65 % af alle voksne hunde er overvægtige. Det giver et hint om, at vi som hundeejere desværre ikke er særligt gode til at bedømme vores hundes idealvægt. Overfodring giver selvsagt mindre appetit, og selv en beskeden overvægt på ½ – 1 kg kan resultere i en væsentlig ringere spiselyst.
Ligeledes er dét at have mad stående fremme heller ikke noget, jeg kan anbefale, når man bruger mad/godbidder til træning.
Hvordan og hvor meget, man fodrer hunden, er således det væsentligste parameter, som man kan ”skrue” på, når man ønsker at påvirke hundens spiselyst.
Den Individuelle Favorit
Ligesom mennesker har yndlings-spiser, så har vore hunde det også. Derfor er det en rigtig god ide at forsøge at finde ud af, hvordan hunden reagerer på forskellige former for godbidder.
Nogle hunde er tossede med sprøde, ofte sødlige grøntsager eller frugter så som gulerødder og æbler. Der findes et væld af færdiglavede godbidder, - nogle væsentlig mere lødige end andre, hvilket som regel kan ses på kiloprisen. Derfor kan det ofte godt betale sig at lave sine egne godbidder. Stegrester, kogt kylling, kogt hjerte eller tørbagt lever i tern er for de fleste hunde et hit.
Selv laver jeg især til sportræning en mega-burger ( oksefars m. 2 æg, majsmel, 1 fed hvidløg ), som jeg bager i ovnen og skærer ud i passende tern.
Det er altså en god ide at kende sin hund så godt, at man ved, hvilke slags godbidder der er favoritter, - og hvilke der ligger længere/længst nede på prioriteringslisten.
Desuden kan det være, at man jævnligt skal variere, idet det for nogle hunde er vigtigt at variere, mens andre er mere stabile i deres smag.
Hvad, man vælger at give hunden og i hvilke situationer samt hvor ofte, er altså den næst vigtigste faktor ift. hundens spiselyst.
Pas På ...
Lidt ost i ny og næ kan man sagtens bruge, men pas generelt på salte og fede sager. Lad f.eks. være med at bruge spegepølse som en masse godbidder. Ligeledes er der et væld af menneskelige spiser, som absolut ikke er godt, - ja til tider giftige, for hunde. Chokolade, vindruer / rosiner er noget af det, som mange mennesker ikke ved, er decideret giftigt for hunde.
Godbidder eller Almindeligt Foder
De fleste hundeejere fodrer dagligt deres hunde med tørkost af forskellig art. Især hos hvalpe, som jo i dén grad skal have ”byggesten” til at vokse sig store og sunde, er det en god ide at bruge det almindelige foder under træning. ”Foder-lydighed” er noget, jeg bestemt anbefaler alle mine kursister på hundeskolen. Træn gerne 3-4 gange dagligt med alle anviste øvelser i små 5-10 minutters træningspas enten indenfor eller i haven. Er der foder til overs, når træningen er overstået, kan man lave fodersøg på græsplænen, - lægge det i en aktivitetsbold ( - hvor hunden selv skal finde ud af at trille foderet ud ) eller give resten i skålen.
Ved at bruge de naturlige ressourcer i vores træning, spilder vi dem ikke, men udnytter dem psykologisk til at få en dygtigere hund, som også derved ”bonder” mere til os, end hvis vi bare gav hunden mad i skålen.
Visse træningssituationer ønsker man måske at give hunden en særlig glæde ved. F.eks. synes jeg selv, at sporsøgning og genstandene på sporet skal have en særlig værdi i forholdet til anden træning. Her kan man så benytte sig af noget ekstra lækkert end bare det almindelige foder.
Og visse situationer, f.eks. i forbindelse med andre hunde eller andre påvirkende faktorer i en given træningssituation, kræver lidt mere af hunden, hvorfor man også i sådanne situationer kan overveje at bytte den almindelige mad ud med godbidder.
Jeg har flere gange måtte bede mine kurister om at medbringe bedre godbidder til næste træningssession, fordi det almindelige tørfoder ikke kunne ”fange” hundens interesse, når der også stod andre hunde i nærheden af den på træningspladsen. Således kan man jo sagtens bruge tørkost hjemme, - og godbidder på træningspladsen.
Andre Hunde
Det er blevet temmelig almindeligt at ”socialisere” sin hund i overflod, eller at opsøge hundeskove mm. Det vil sige, at mange hundeejere lader deres hunde/hvalpe mødes med andre, - lader dem lege osv.
Det bevirker, at hundene ofte hellere vil lege med andre hunde, som evt. står i nærheden af dem i en træningssituation på træningspladsen, end de ønsker at koncentrere sig om mad/godbidder.
På den måde kan man selv være skyld i, at ens hund er fuldstændig ligeglad med en godbid, når der er en anden hund i nærheden. Dette er selvklart en temmelig uheldig situation, for netop i forbindelse med andre hunde er det vigtigt at lære sin hund at høre efter, hvad man beder den om.
Derfor er dét at lade sin hund lege med andre en meget væsentlig faktor for, hvor godt man lykkes med sin træning. Overdreven leg i forbindelse med en al for lille træningsindsats er ofte grunden til, at man får en ulydig og stresset hund. For lidt og for meget, - og i særdeleshed hvordan….. skal altid overvejes nøje.
”Bestikkelse”
At benytte sig af mad og godbidder anses af nogle hundeejere som værende ”bestikkelse”.
I mine øjne er det en old-gammeldags og unuanceret måde at anskue hundetræning på. Men denne opfattelse findes desværre stadig.
At bruge godbidder/mad i sin træning er IKKE at bestikke hunden! Det er derimod en særdeles fornuftig holdning, for ingen hund gør noget, som ikke kan betale sig for den.
Hunden SKAL være motiveret for at gøre en given adfærd. Spørgsmålet er bare, om den er positivt motiveret eller negativt motiveret.
Er den positivt motiveret, gør den noget for at opnå noget behageligt. Er den negativt motiveret, gør den noget for at undgå noget ubehageligt.
Jo mere vi kan motivere hunden positivt, des mere forbinder den handlingen med noget positivt. Så hvorfor skulle vi så ikke gøre det?
Men man skal også lære, hvordan man træner hunden, uden man står og vifter med en godbid, - ellers kan jeg godt se, at afhængigheden af godbidden nærmer sig dét, nogle synes er ”bestikkelse”.
Desværre får en hel del hundeejere kun lært at bruge godbidden som en slags ”magnet”, som man konstant holder foran dens næse i forskellige øvelser. De får på den måde ikke lært, hvordan de skal udføre øvelserne uden denne ”magnet”, og dét er jo ikke meningen. Dog kræver det jo nok, at man går videre med træningen og ikke bare stopper, når man har deltaget i en gang begyndertræning.
Kæmp for Godbidden
Hvordan man giver hunden godbidden, - eller rettere……..om man vælger at ”drifte” hunden på godbidden, således at den lærer at ”kæmpe” for den, påvirker også hundens adfærd.
Når man driller hunden lidt, - skubber den blidt væk, - forsøger at holde fast på godbidden, lærer den at kæmpe for godbidden, så sker der det, at godbidden også herved automatisk højnes i værdi for hunden, hvis man ellers forstår at benytte drilleriet på den rigtige måde. I modsat fald vil hunden opleve det umulige i at forsøge at få fat i godbidden, hvorved dens lyst sænkes.
Sluttelig
Der findes altså mange forskellige faktorer, som er udslagsgivende for, om hunden har en stor eller lille lyst til mad/godbidder. Der er ting, man kan gøre noget ved, - men også ting, man skal overveje, INDEN man køber hund i forbindelse hermed.
Visse faktorer kan man som ejer gøre en hel del ved, - andre må man leve med og acceptere.
Lise Lindegaard Andersen
September 2017
