af adfærdsspecialist Lise Lindegaard Andersen
"Vejen til den ULYDIGE hund!"
I mit arbejde møder jeg selvfølgelig til stadighed hundeejere, som har problemer i deres hundehold. Meget, meget tit er det problemer så som manglende kontakt og kontrol over hunden så snart, der er andre hunde i nærheden. Dette ofte på trods af måneders, ja nogle gange års flittig indsats på diverse hundekurser.
Nogle hunde er overdrevne legesyge, mens andre udviser aggression eller decideret angst eller usikkerhed. Fælles for disse hunde er, at de aldrig har lært at slappe af i samvær med andre hunde, og som regel har de, hvor parakdoksalt det end lyder, netop LÆRT denne uhensigtsmæssige adfærd på de træningssteder, hvor de kommer fra.
Synd for hundene, men bestemt også synd for ejerne, som i bund og grund bare har gjort, som de er blevet instrueret i at gøre. Der hersker en tradition i hundetræningen, som ofte får den modsatte effekt på hund-fører-forholdet, end det, der er meningen. Denne tradition har jeg skitseret i det følgende, hvor jeg vender tingene lidt på hovedet.
Man lærer på flere måde, - både af hvordan man bør gøre, - men mindst lige så meget af, hvad man IKKE skal gøre. Jeg stillede derfor mig selv det spørgsmål, hvordan jeg ville træne og påvirke min hund, hvis målet var en så lille kontakt og kontrol som muligt, eventuelt "krydret" med begyndende alvorligere adfærdsproblemer så som usikkerhed, aggression eller alene-hjemmeproblemer i tilgift.
Det følgende er altså IKKE opskriften på en lydig og afbalanceret hund! Det følgende er af samme årsag derfor IKKE min anbefaling til, hvordan man bør træne og omgås sin hund!
Sådan gør du, hvis du vil have en ulydig uafballanceret hund: Start så tidligt som muligt med at melde dig til et hvalpemotivationskursus, hvor det er kotume, at hvalpene leger med hinanden i en meget god del af tiden, - hvis ikke det meste af den. Meget gerne bør legen foregå først i forløbet, men dette er ikke et absolut must.
Det er specielt godt, såfremt instruktøren instruerer efter devisen "Lad hundene selv klare konflikterne, - bland dig ikke". På denne måde får din hvalp/hund snart lært, at du ikke er der for den til enten at beskytte den eller dæmpe den, og så kan dens opførsel overfor og reaktion i forholdet til andre hunde tage præcist den retning, som tilfældet, - og ikke du, vil. Husk også at gør, som mange, selv de mest anerkendte instruktører og adfærdsbehandlere, anbefaler.....sørg for at følge godt op på dette ved at lade din hvalp/hund hilse på så mange andre hunde og mennesker som muligt på gåturen efter devisen "øl er sundt, - meget øl er meget sundt"! Vær bestemt også ligeglad med, hvordan hundens sindstilstand er, idet du giver den lov til at hilse. Herved sørger du for at forstærke både den utrygge og den vildt begejstrede hund i sin stemning til gavn for fremtidens konflikter.
Brug evt. den lokale hundeskov flittigt. Især i de indhegnede hundeskove har du og ikke mindst din hund let ved at finde legekammerater, som allerede er dejlig godt ustyrlige. Her kommer der nemlig masser af hundeejere, som heller ikke kan styre deres hunde, - det er blandt andet derfor disse ejere ser indhegningerne som en oase for deres uregerlige dyr. Du vil blive forbavset over, hvor hurtigt det går at overbevise din hund om, at du er det mindst interessant i hele verden, når der er andre hunde i nærheden.
Bliver din hund løbet over ende, væltet eller domineret voldsomt, - eller er det dén, som behandler andre på den måde, så skal du da bare trøste dig selv med, at det man ikke dør af, bliver man stærkere af.............måske. Lad være med at bliv eftertænksom, når sådan noget sker, - bekymringerne skal du senere få nok af. Er det ikke nok at komme til træning én gang ugentligt, kan du jo altid tilmelde dig yderligere en "hvalpelegestue" eller "hundeleg", hvor bl.a. adfærdsbehandlere tjener tykt på at fraskrive sig ethvert ansvar for din hunds velbefindende, hvis/når din hund kommer galt afsted, mens den får lov til at løbe løs sammen med 10, 20 eller 30 andre fremmede hunde. Og skulle nogle sætte spørgsmålstegn ved dette, ja så kan du jo altid argumentere, at hunde er flokdyr og selvfølgelig derfor skal løbe en hel masse rundt i flok med andre.
Dernæst skal du sikre dig, at det tilmeldte kursus på ingen måde lærer dig, hvordan du sætter grænser for din hund. Langt de fleste træningssteder lancerer sig med koncepter så som "blid hundetræning"/"positiv hundetræning", hvor man bedyrer, at "Nej" ikke er et ord, man går op i, - tvætimod skal det være in kun at vende den ligegyldige kind til, når hunden gør noget forkert. Floskler så som "Din hund skal ikke hedde "Nej", bør være hyppigt brugt, så ethvert tiltag til at sætte en grænse for sin hund bliver taget i opløbet. Herved sikre du dig, at hunden kan udfolde sig på bekostning af alt og alle, - incl. dig selv. Tro på din instruktør og adfærdsbehandler, når denne siger til dig, at du ødelægger forholdet mellem dig og din hund, hvis du siger "Nej" til din hund....og vel at mærke mener det. Du risikerer nemlig nemt, at din hund begynder at høre efter dig og ikke sin egen indre stemme, såfremt du sætter dig igennem. Når du efter et stykke tid har fået din hund godt og grundigt overbevist om, at den nærmest skal stå på bagbenene af bar begejstring, når den ser en anden hund, er det tid til at slippe hunden løs, så den rigtigt kan flippe ud.
Du får her at vide, at du ikke må kalde på hunden, hvis du ikke er sikker på, at den kommer. Dette råd fritager dig på dejlig vis fra ethvert ansvar (åbenbart også det lovpligtige), hvis din hund vælger at løbe hen til andre mennesker og hunde til træningen..........og, som du hurtigt finder ud af, også på gåturen. Du skal på denne måde sikre dig, at dit indkald kommer til at fungere så skidt som muligt. Slip som skrevet din hund, som endnu ikke har lært at komme ved kald, helt løs, så den derved får muligheden for selv at bestemme, hvornår den vil komme, - og hvornår den vil vælge dig fra. Får du ikke glæde af dit manglende indkald, kan du herved være sikker på, at andre får det.
Skal du sluttelig være helt og aldeles stensikker på at opnå et så ringe resultat som muligt, skal du selvfølgelig have købt en hund med tilpas mange drifter og tilpas meget energi, viljestyrke og selvsikkerhed, så din hund virkelig kan og tør udnytte sine muligheder til fulde.
Held og lykke med træningen!
Efterskrift.
Jeg er selvfølgelig ganske godt klar over, at der med denne "opskrift" på, hvordan man får en ulydig, voldsom hund med manglende kontakt og evt. adfærdsproblemer, fremmanes en masse spørgsmål, så som:
- Må min hund ikke lege med andre hunde?
- Hvis man ikke skal gøre, som der står i "opskriften", hvordan skal man så socialisere sin hvalp bedst muligt?
- Skal man ikke være tilhænger af "positiv indlæring"?
- Hvordan skal man så lære sin hund indkald?
Selvfølgelig skal en hund have lov til at mødes med andre hunde. Det er jeg bestemt ikke imod, - tværtimod. Det vil være et meget trist hundeliv, hvis en hund aldrig fik lov til det. Hunde kan give hinanden noget, som vi mennesker bare ikke er i stand til. Men det gælder om at finde den rigtige måde, hvorpå man både kan tilgodese hundens behov for at omgås sine artsfæller samtidig med at man ikke ender op med en hund, som kun/ næsten kun kan tænke på de andre hunde, såfremt de er i nærheden. En sådan hund kan man ikke trænge ind til, - den lystrer os simpelthen ikke.
Mht. socialisering glemmer mange desværre, at til en god socialisering høre også, at man lære hunden, at der er ting, den ikke skal tage stilling til.
Hvis vi mennesker skulle tage stilling til alt, som vi stødte på, ville vi ganske simpelthen blive stressede.
Det gør hunde også.
Det er fint at præsentere sin hund for mange forskellige ting, men den skal også lære at abstrahere fra dem. Kan den ikke det, kan vi ikke få kontakt til den, og en sådan hund lystrer os ikke.
Indlæring er en proces, hvor hunden starter med ikke at vide, hvad der forlanges af den på et givent signal til at forstå, hvad der forlangs af den ved det givne signal.
Ingen har vel lyst til at påføre sin hund ubehag ( straffe den), og det er da dybt uretfærdigt at straffe sin hund for noget, den end ikke ved, hvad er. Det tjener intet indlæringsformål at straffe en hund under indlæring af en øvelse, hvor hunden aktivt skal udvise en bestemt adfærd.
Positiv indlæring er en indlæringsform, som bygger på hundens lyst til at opnå behovstilfredsstillelse ad frivillighedens vej. Den stiller til gengæld store krav til de rammer, man opsætter for denne indlæring kan finde sted med det resultat, man gerne vil opnå, men det er så absolut det bærende element i ethvert godt samarbejde mellem hund og ejer.
Der er ganske enkelt ekstremt langt mellem de hunde, som er sikre i deres indkald. Det skyldes hovedsageligt 2 ting. Den ene er en manglende indsats fra ejeres side. For mig tager det typisk 6 mdr. med daglig træning i forskellige situationer at få en helt indkaldssikker hund.
Den anden årsag er, at de metoder, hvorpå folk generelt undervises i indkald på, ganske enkelt er for ineffektive. De dur ikke i "det virkelige liv".
Jeg benytter mig af lange liner. Jeg har en sjælden gang imellem stødt på folk, som så har kunnet fortælle mig, at "det har de også prøvet, og det virker heller ikke"!
Jo, - det virker, hvis man gør det rigtigt! Og jeg har HVER ENESTE GANG jeg har stødt på en påstand om, at lange liner ikke dur til træning af indkald fundet årsagen til, hvorfor det ikke duede for netop denne eller hin hundeejer. Der er nemlig rigtig mange måder at bruge en lang line forkert på, så man ikke opnår det rigtige resultat, - men mig bekendt kun én måde, som resulterer i den rigtige indlæring.
