Uanset race gennemgår alle hunde de samme udviklingsstadier fra fødsel til død. De samme behov for at lære hvilken art de tilhører (prægning), at udvikle deres sociale adfærd, at øve jagtlege og afprøve grænser overfor andre flokmedlemmer, når de kønsmodnes fysisk og psykisk, for blot at nævne nogle eksempler.
Afhængigt af racen foregår udviklingen i forskellige tempi, hvorfor nedenstående kun er beregnet som en retningslinie for hundens udvikling. Hvalpe af små og mindre racer udvikler sig generelt hurtigere end hvalpe af store racer.
Det er vigtigt, at man har indsigt i hundens udviklingsstadier, så man kan give hvalpen en god start på livet ved at præge og socialisere den i de rette perioder. Det er vigtigt, at hvalpens første oplevelser bliver gode og tilsigtede. Man kan på baggrund af denne viden tilrettelægge træningen således, at den i tempo og sværhedsgrad ikke presser hunden unødigt. Mange misforståelser og frustrationer kan undgås, hvis man er opmærksom på, hvilket udviklingstrin hunden befinder sig på. I stedet for frustrationer og misforståelser kan man, ved at være opmærksom på hundens mentale stadie, få et optimalt samarbejde med hunden, der bygger på tillid, respekt og glæde.
0 – 3 uger. Fødsel- og sanseudviklingsperiode
Tæven skal have fred og ro og have lov til at passe sine hvalpe så uforstyrret som overhovedet muligt. Hvalpene har rigeligt at gøre med at die, sove og holde sig varme. Det er af helt vital betydning, at hvalpene har nærkontakt til de øvrige søskende, - og ikke mindst deres mor. Når hvalpene nærmer sig 3 ugers alderen, er det tid til, at opdrætteren begynder at tage hvalpene op dagligt og begynder prægningen på mennesker.
I de første uger er hvalpens centralnervesystem stort set inaktivt. Hvalpene er modtagelige for meget få og enkle informationer, herunder tævens sindsstemning, lige som de reagerer på kulde og varme og er i stand til at regulere deres kropstemperatur ved at søge enten ind til eller væk fra søskende og tæven.
Tæven stimulerer hvalpene til urinering og afføring ved at slikke dem bagi. Tæven vil typisk spise hvalpenes afføring, hvilket man som opdrætter ikke skal bekymre sig videre om. Det er en helt naturlig adfærd, som er nedarvet fra ulven.
Efter 10 - 14 dage begynder hvalpene at få øjne, men de er meget dårligt seende de første par uger efter at øjnene er åbnet.
Hvalpene kan lugte, høre og begynder at kravle for sidst i perioden at kunne gå. Det er yderst vigtigt, at hvalpen selv får lov til at søge og arbejde sig frem til tævens dievorter. Dette danner grundlaget for søgeudviklingen senere i hundens liv.
3 – 5 uger. Flokprægningsperiode
Når hvalpene er omkring 3 uger gamle, ville de, hvis de var født som vildhunde eller ulve, komme ud af hulen og blive introduceret for resten af flokken. Denne periode kaldes for prægningsfasen, fordi det er her hvalpen bl.a. lærer hvilken art den tilhører.
Hvalpen skal således lære, at den tilhører arten hund, men at den også skal accepterer mennesket som en del af dens flok, hvorfor opdrætteren nu dagligt bør håndtere hvalpene. Opdrætteren bør tage hvalpen fra flokken, og i fred og ro nusse, kæle, tale med den. Dette giver også opdrætteren en mulighed for at undersøge, om hvalpen er sund og rask. Jo mere kontakt med venlige mennesker, både børn og voksne, hvalpen får i denne periode jo bedre.
5 – 7 uger. Social tilpasningsperiode
Hvalpene begynder i denne periode at lege voldsommere. Dominans og underkastelses-legene begynder i denne periode, hvilket er en vigtig del af hundens socialisering og sprog.
Tæven påtager sig i stadigt større grad rollen som førerhunden, og dens leg med hvalpene har til formål at opdrage hvalpene. Tæven kan f.eks. placere et kødben eller andet lækkert i midten af flokken, hvorefter hun typisk afventer hvalpenes reaktion. Den første hvalp som rent instinktivt forsøger at tage benet vil straks blive sat på plads af tæven. Selv om det kan virke voldsomt, er det en nødvendig del at hvalpens indlæring omkring flokadfærd og rangorden i flokken. Interessen for lugte øges, da hvalpen begynder at indtage fast føde. Lugtesansen trænes i denne periode, og hvalpen er nu i stand til at søge efter godbidder.
Omkring 6 ugers alderen udvikles interessen til at bringe bytte tilbage til mennesket. F.eks. vil dét at jagte en tennisbold være noget, som hvalpen vil have både stor glæde af, og samtidigt vil det være en god måde til udvikling af jagtadfærden. Det skal dog bemærkes, at der kan være stor forskel på de enkelte hvalpes motivation til at jage.
Hvalpens øjne og ører er nu fuldt udviklede, og dens motorik bør være veludviklet.
For hvalpens udvikling er det vigtigt, at den præsenteres for spændende opgaver. F.eks. er en ½ liters sodavandsflaske fyldt med mad en glimrende måde at stimulere hvalpen på. Opgaverne må ikke være for svære, da hvalpens initiativ ikke må dræbes.
Såfremt det overhovedet er muligt, bør hvalpene dagligt få lov til at gå på opdagelse i haven. Forskellige forhindringer så som brede lavtliggende brædder, rør som hvalpene kan gå igennem osv. vil også være særdeles stimulerende for hvalpene og deres motoriske såvel som deres mentale udvikling.
7 – 12 uger. Lederprægningsperiode
Hvalpes lederprægning udvikles i denne periode. Hvalpen er nu kommet så langt i dens mentale udvikling, at egentlig indlæring/træning kan påbegyndes. Igen er der vigtigt ikke at stille hvalpen overfor opgaver, den ikke kan løse, da dette kan dræbe dens initiativ. Hvalpen har brug for succesoplevelser, som vil medvirke til at stimulere dens initiativ til løsning af opgaver i fremtiden.
Det er ligeledes vigtigt at hvalpen får så mange positive oplevelser som overhovedet muligt i denne periode, da den lagrer disse oplevelser som varige erindringer. Det vil sige, at når hvalpen er blevet voksen, vil den stadigt bruge de erindringsbilleder, den har fået som hvalp, i lignende situationer. Gode erindringsbilleder giver en glad og rolig voksen hund, mens dårlige eller ingen erindringsbilleder vil give en angst og urolig voksen hund.
De medfødte anlæg er nu i en hastig udvikling, og hvalpen er meget modtagelig for social tilpasning. Den vigtige prægning skal fortsætte både i og udenfor hvalpens nye hjem. Lad hvalpen hilse på venlige, fremmede mennesker med forskelligt udseende, både børn og voksne, folk med fuldskæg, brillebærere, folk i kørestol, med stok o.s.v.
Lad også hvalpen stifte bekendtskab med andre husdyr. Det er en fordel, hvis hunden hilser på dyr, som i forvejen er vant til hunde. I modsat fald kan hvalpen eller de andre dyr let blive forskrækkede. Kæl og snak beroligende til hvalpen, mens den tager kontakt og undersøger det uvante. Hvalpen er naturlig nysgerrig og initiativrig og vil gerne undersøge sine omgivelser.
Tag også hvalpen med ud fremmede steder og start miljøtræningen. Begynd med korte ture ( 15 – 20 min. ) i rolige omgivelser. Det er vigtigt, at du fra begyndelsen viser dig som et godt og pålideligt ”forældredyr” og viser hvalpen, hvornår, hvor og med hvem/hvad hvalpen skal omgås. Igen er det vigtigt, at hvalpen får mange positive oplevelser i forskellige omgivelser. Introducér gradvist hvalpen for nye miljøer. Lad hvalpen køre i bil, bus, tog o.s.v. Du bør også vænne hvalpen til bytrafik (cykler, biler, lastbiler o.s.v.), en gåtur på strøget og andre lignende steder vil også være en god ide.
Hvalpens selvtillid vil vokse i takt med antallet af positive oplevelser, den bliver præsenteret for, og hvalpen vil snart følge dig tillidsfulgt overalt, hvor du færdes. Lad også hvalpen gøre sine egne erfaringer uden at få for meget hjælp. En hvalp, som får disse positive oplevelser, vil være godt rustet til at færdes i vores samfund som voksen.
Risikoen for at hvalpen kan blive syg på en gåtur er en meget gængs opfattelse, men er enormt overdramatiseret! At hvalpen ikke må tages med ud, før den er færdig med hvalpevaccineringsprogrammet (ca. 16 uger gammel), fordi hvalpen i så fald vil blive syg, er en meget overdrevet opfattelse. Hvis hvalpen i øvrigt er sund og rask, og er i gang med et vaccinationsprogram, samt kommer fra en seriøs opdrætter, hvor tæven til hvalpen var vaccineret, kan du trygt tage den med ud efter den 8. uge. De positive oplevelser, hvalpen får med mennesker, miljø m.m. er fundamentale for hundens trivsel som voksen, og de overskygger lagt den meget lille risiko, der er, for at hvalpen kan blive smittet og syg. Er du i tvivl, så spørg din dyrlæge.
3 – 4 måneder. Halve kønsmodningsperiode
Mellem den 3. og 4. måned indtræffer den såkaldte halve kønsmodning, hvor en øget produktion af mandligt kønshormon (testosteron) både hos tæver og hanhund finder sted.
Både aggressivitet og dominans forøges i denne periode, og hvalpen vil naturligt forsøge udfordre andre i flokken. Denne periode kan til tider virke anstrengende, men håndteres hvalpen korrekt, er besværet minimalt.
Det er vigtigt, at hunden ikke får succes med at styre begivenhederne. Man skal hjælpe hunden til at forstå husreglerne, bl.a. derved finde sin plads i "flokken". Når hvalpen forsøger at afprøve sine omgivelser, kan man med fordel aflede dens opmærksomhed med en lille træningsøvelse. Har man trænet med sin hvalp fra 8 ugers alderen, bør den være i stand til at f.eks. at dække, hvilket er en ganske udmærket øvelse til at aflede hvalpens forsøg på at være dominerende.
Man kan med fordel lave små samarbejdsøvelser med hvalpen, som vil styrke samarbejdet med ”forældredyret” ( os ) og bekræfte det positive lederskab. Vær tålmodig og træn kun i korte sekvenser ad gangen.
Hvalpen påbegynder jagtlege, især med børnene, som til tider kan virke voldsomme. Hvalpens konstante jagen, og efterfølgende bid i arme og ben volder ofte problemer. Vær opmærksom på at legen ikke tager overhånd, og afbryd denne i tide. Sig "Nej!", og afled hundens opmærksomhed, og engager den i en rolig aktivitet i stedet. I jagtlege træner hvalpen sine medfødte anlæg for jagt. Det er en god investering at lære børnene, hvordan man bør lege med hvalpen, således at de ved, hvad man må, og hvad man bør undgå.
Mange hyrdehunde vil instinktivt forsøge at genne flokken sammen. Hvis børnene eksempelvis leger i haven, vil hunden forsøge at genne dem sammen ved at nippe dem i rumpen, eller gø af dem for at holde flokken samlet. Det er altså ikke fordi hunden er ondskabsfuld, men en naturlig adfærd.
Hvalpen vil forsøge at erobre en sko, legetøj eller andre interessante og "forbudt objekter". Hvalpen må ikke få held med denne adfærd, hvorfor du ikke må løbe efter den, når den har taget en forbudt genstand. Afled i stedet hunden ved f.eks. at kalde den til dig og beløn den med en godbid, når den kommer. Har den genstanden med, så bytter den med godbidden. Genstanden fjernes efterfølgende. Afledningen kan bestå i at få hundens opmærksomhed - eksempelvis med en godbid - når hunden kommer til dig, så byt genstanden med en godbid. Fjern herefter objektet som er forbudt at besidde. Hvalpen skal fortsat have positive oplevelser med fremmede mennesker og nye miljøer.
I denne periode skifter hvalpen også sine første tænder, hvorfor den tygger og gnaver en del. Sørg for at hvalpen har gode ting at tygge i for at lindre de ømme gummer, ellers finder den selv på noget.
4 – 7 måneder. Rolig periode
Hvalpens hormonproduktion er stabiliseret, hvorfor perioden betegnes som rolig. Hvalpen er meget modtagelig for indlæring.
Den mest behagelige måde for hunden, og dermed også den mest effektive indlæringsmetode er at gøre træningen til en leg. Al indlæring af færdigheder bør derfor være lystbetonet, da det er den mest behagelige måde at lære på for både hund og ejer. Hunden husker lystbetonet indlæring og er mere motiveret for selv at prøve at løse opgaver.
I denne periode skifter hvalpen de sidste tænder, hvorfor den tygger og gnaver en del. Sørg for at hvalpen har gode ting at tygge i for at lindre de ømme gummer, ellers finder den selv på noget.
7 – 10 måneder. Fysisk kønsmodningsperiode
I denne periode bliver hunden fysiks kønsmoden. For hannen betyder det at den begynder at "lette ben" når den tisser, og for tæven at hun kommer i sin første løbetid.
Dominans får mere tyngde for både hanner og tæver, og hunden prøver atter at afprøve sine omgivelser. Territorialbevidstheden bliver mere udtalt for både hanner og tæver.
Tæven kan blive psykisk ustabil, hun kommer i sin første løbetid. I den første del af løbetiden er hun irritabel og afvisende over for hanhunde. Formålet med denne afvisning er at holde hanhundene væk indtil hun er højløbsk (parringsvillig fra det ca. 11. til 16. døgn). I denne periode er hun venlig og omgængelig, også over for mennesket. Herefter er hun igen afvisende over for hanhundene.
Tæt på det 63. døgn, hvor tæven normalt ville føde sine hvalpe, også være en irritabel periode. Tæven kan være indbildt drægtig, og foretrækker at være alene. Den kan adoptere forskellige ting som erstatning for hvalpene, og kan begynde at grave en hule til "hvalpene". Den kan endog få mælk i sine patter.
En tommelfingerregel for, hvornår hunden er højløbsk, er, at blodet er næsten klart. Man bør ikke lade en tæve parre før den er både fysisk og psykisk moden, hvilket den IKKE er i dens første løbetid. Det bedste tidspunkt at lade sin tæve blive parret på er omkring 2½ års alderen, hvor hun har fået den nødvendige psykiske og fysiske modenhed.
Det frarådes at stille store krav til træningen af tæven under løbetiden. Tæven er meget følsom og ustabil, hvilket kan medføre mistillid til dig som flokfører, hvis du presser den unødigt.
I løbet af hele denne periode vil hunden afprøve sine omgivelser, hvilket kan være forbundet med nogle problemer overfor nogle familiemedlemmer. Hunden må ikke få succes med at få stimuleret sin dominans. Skulle hunden eks. have erobret børnenes legetøj, og tilsyneladende forsvarer dette med aggressivitet, så undgå konfrontationen. Afled i stedet hunden, byt genstanden med noget bedre, f.eks. hundens eget legetøj eller en godbid. Du kan også give den en kommando, f.eks. "dæk" og på den måde afbryde hundens dominanshandling. Brug aldrig vold, da det kun vil stimulerer hundens dominans og nemt udløser aggressivitet.
Også den underdanige hund "kvikker noget op" i denne periode. Hvis selvtilliden er lille, skal du give den små sejre, som f.eks. "trækkelege" med hunden, hvor den vinder stort set hver gang. Denne leg bør kun leges med hunde med lidt selvtillid og initiativ.
Hunden kan også glemme at være renlig, og begynde at bide ting i stykker i denne periode. Der er intet i vejen med hunden hvis den ændrer sin adfærd i denne periode, det er blot hormonerne der igen spiller ind. Vær opmærksom og vedholden, så undgår du at problemerne udvikler sig til andet og mere end de som regel er.
Der er stor forskel på, hvornår denne periode indtræder hos de forskellige racer. Igen gælder det at små hunde racer modnes hurtigere end de store. Der er i begyndelsen ingen ydre tegn på at hunden har hormonforstyrrelser, og først et stykke inden i perioden begynder hanhunden f.eks. at lette ben, ligesom tæven ikke begynder perioden med at komme i løbetid.
Efter kønsmodningsperioden vil der typisk gå lidt tid, inden hunden atter er i balance. Har du skabt et godt grundlag for samarbejde med hunden, og samtidigt etableret dig som en god flokleder vil perioden ikke synes at være særligt vanskelig. Har du endnu ikke formået dette, så glæd dig over at denne periode ikke varer så længe.
10 – 17 måneder. Anden rolige periode
Hunden har nu overstået den fysiske kønsmodning. Hunden er igen stabil og meget modtagelig for indlæring. Du kan i denne periode opnå rigtigt gode træningsresultater og skabe grundlaget for en rigtig god brugshund, hvad enten du træner lydighed, agility, spor eller andet.
Tæven vil komme i sin anden løbetid i denne periode.
17 – 22 måneder. Psykisk modningsperiode
Den 3. kønsmodning indtræder i denne periode, som også kaldes psykisk modning. En vild hund, eller ulv vil forberede sig på at finde en partner i flokken. Den vil prøve kræfter med de andre flokmedlemmer i forsøget på at stige i hierarkiet, hvorfor dominansen vil blive mere udpræget. Hunde, der ikke kan/vil indordne sig i flokken, vil forlade denne.
Tamhunden gennemgår den samme udvikling, og den dominans den har trænet op i de første 2 kønsmodningsperioder vil den forsøge at gentage med mere kraft og vilje bag. Der kan også udvikles en alvorlig aggressivitet mod andre hunde i denne periode.
22 måneder – 8 år. Voksenperioden
Nu er det tid til at høste frugterne af et forhåbentligt godt forarbejde. Er dette tilfælde kan man glæde sig over en stabil og ovenud elskværdig hund. Der er mulighed for at opnå rigtigt gode træningsresultater, lige som det sociale samvær med hunden kan være enestående.
Er forarbejdet lykkedes, bør der ikke længere opstå de store konflikter mellem hunden og familien, da hunden nu kender spillereglerne og dens egen funktion i familien.
Har du i hvalpeperioden haft problemer med f.eks. dominans, skal du fortsat være opmærksom på signaler fra hunden som indikerer at det ligger lige under overfladen. Fortsætter du arbejdet med hunden, skulle du have gode chancer for at forhindre, at problemerne kommer frem.
Selv om hunden ikke viser tegn på hverken det ene eller det andet problem, bør du stadigt bruge tid på at træne hunden. Husk på at den vil mindst lige så gerne arbejde sammen med dig nu, som den ville, da den var hvalp. Hunden har stadigt behov for dig som en god flokleder, og ikke mindst tryghed i familien, hvilket du fortsat bør give den.
Husk sluttelig, at et godt hundeliv er et aktivt hundeliv. Tilbyd hunden træning og nye udfordringer hele livet igennem. Hold den slank, - gå til dyrlæge minimum én gang hvert år, for at få din hund helbredsundersøgt – og gå ALTID til dyrlæge, hvis din hund ændrer adfærd pludseligt.
Fra ca. 8 år. Alderdom
De fysiske funktioner hos hunden vil gradvist nedsættes i denne periode. Derfor skal du være opmærksom på, at hunden ikke bliver overvægtig, ligesom du skal være opmærksom på muskelstivhed, gigt, led problemer generelt, tandproblemer og nedsat syn.
Mængden af motion skal tilpasses hundens tilstand, men det er af yderste vigtighed at holde hunden i gang, men hellere små hyppige ture end alt for lange. Hunden skal stadigt stimuleres mentalt. Den fortjener stadigt at komme med på tur, til stranden, i skoven og i byen.
Det sidste farvel.
Kære hundeejer.
Selv om jeg ved, at det kan være svært at skille sig af med en god og trofast hund, skal der alligevel lyde en lille bøn fra mig. Det, jeg beder til, er, at du også i din hunds sidste tid vil vise, at du er ansvaret som hundeejer værdig og give din hund en human afslutning på livet.
Når din hund kommer til det punkt i livet, hvor det er tid til at tage afsked med denne verden, er det dit ansvar som hundeejer, at det sker på så god en måde for hunden som overhovedet muligt. Hold ikke hunden i live, blot fordi du synes, at det er synd for hunden, at den skal aflives, men tænk i stedet for på, hvilke pinsler du kan skåne din hund for ved at få den aflivet, når tiden er inde.
En vild hund eller ulv bliver sjældent mere end 6 - 7 år gammel og lider tit og ofte en grufuld død. På samme måde risikerer du at påføre din hund en smertefuld sidste tid på jorden, hvis du ikke lever op til det ansvar, du har som hundeejer, og får din hund aflivet, når livet for hunden begynder at "gøre ondt". Hvornår det er tid til at tage afsked vil jeg ikke komme ind på, det må være et skøn fra dig og fra din dyrlæge.
Jeg har selv oplevet flere af mine hunde blive aflivet, og det var bestemt trist at skulle tage afsked med den. Selve aflivningen er hverken uværdig eller grufuld. Hunden mærker absolut intet, men sover stille og roligt ind. Hele aflivningen var for mig meget fredsfyldt, og vigtigst af alt, så føler jeg mig sikker på, at hunden på intet tidspunkt var utryg eller bange for, hvad der skulle ske.
Personligt har jeg efter et stykke tid altid været glad for, at jeg tog beslutningen og ikke lod min hund gå rundt i dage, uger eller måneder med store lidelser til følge. Så tænk på hvordan du også i den sidste tid kan gøre det absolut bedste for din hund.
På forhånd tak
Lise Lindegaard Andersen
