
		Noget, jeg altid lærer mine kursister, er, at hvis man siger ét og gør noget andet, vil hunden følge vores kropssprog og gøre, hvad vi gør, - ikke, hvad vi siger, for hunde kan af gode grunde ikke dansk, og de forstår ikke altid, hvad vi siger, men de forstår derimod næsten altid vores klare kropssprog. Vi kan fx nok så mange gange stå og råbe ”Rolig!” og rykke hunden i halsbåndet, - det bliver den bare sjældent roligere af. Årsagen er selvfølgelig, at vi ikke kan påvirke/smitte hunden med en adfærd, vi ikke selv formår at udvise. Undersøgelser viser med al tydelighed, at vi mennesker har det på samme måde, og derfor også på dette punkt er meget lig hunden. Hvis vi står overfor et menneske, som siger ét, men gør noget andet, er det handlingen, vi (be)dømmer dette menneske på. Vi kender vel alle udtrykket: ”Du skal ikke gøre, som jeg gør, - du skal gøre, som jeg siger.” Måske har vi hørt det fra vores forældre eller vore lærere eller andre rollemodeller i vores liv. Nok så mange rygeafhængige forældre kan fx nikke genkendende til deres forgæves forsøg på at holde deres børn røgfrie. Alle deres formaninger om at rygning er usundt eller om lovning af store gaver så som et kørekort, såfremt barnet holder sig røgfrit, nytter som en skrædder i helvede. Intet er så stærkt som de signaler, vi med vores krop fortæller vores omverdenen. Hvis vi ryger, fortæller vi også vore børn, at det er ok at ryge. Længere er den ikke, og nok så mange ord og formaninger kan ikke hamle op med det, vi selv signalerer via vores handlemåder. I Dansk Kennel Klubs månedsmagasin ”Hunden” nr. 6/juni 2006 kan man under ”Læsebreve” finde et indlæg; ”Indhegnede hundeskove ønskes”. Brevet er forfattet af en ganske almindelig hundeejer, som de fleste familiehundeejere nok ville kunne identificere sig med. Hundeejeren, som er den lykkelige ejer til en 2½ årig blandingshunhund (schæfer/labrador) skriver bl.a. i sit læserbrev: ”Der er mange løbere og cyklister, der også bruger skoven, hvilket også er i orden, men er der noget, der kan få hunde til at løbe efter sig, så er det netop løbere og cyklister, skal jeg hilse og sige, for jeg ved det om nogen. Min hund har mange gange hjulpet med til at sætte rekorder både indenfor løb og cykling. Dette har tit medført råb om, at hunde skal være i snor, hvortil jeg så har svaret, at det skal de ikke i en hundeskov.” Længere henne i læserbrevet giver hundeejeren udtryk for flg.:Jeg har et STORT ønske, som jeg ikke tror, jeg er alene om. At hundeskovene blev indhegnet igen, som de har været førhen.” Jørgen Hindse Madsen, formand for Dansk Kennel Klub, skriver et svar, hvori det ganske kort nævnes at: ” Som du ganske rigtigt beskriver, så forventes man også at holde styr på sin hund – f.eks. ved at kalde den til sig – når man befinder sig på et område, hvor hunden gerne må være løs som i en hundeskov. Men du har også ret i, at bagfra kommende cyklister og løbende kan være en stor udfordring for mange hunde – selv hunde med meget ansvarsbevidste ejere. Samtidig har du ret i, at en indhegning er med til at tydeliggøre for omgivelserne, at er man i dette særlige område af skoven, bevæger man sig ind i et område med løse hunde. Også som en sikkerhedsforanstaltning over for vildtet er en indhegning en god ting. Derfor er DKK (Dansk Kennel Klub) også tilhænger af indhegnede hundeskove.” Jørgen Hindse Madsen skriver lidt længere nede: ” DKK vil på baggrund af din henvendelse tage kontakt til Skov- og Naturstyrrelsen for at gøre dem opmærksom på de problemer, som de uindhegnede hundeskove giver.” Jeg må først udtrykkeligt gøre opmærksom på, at jeg på ingen måde er ude på at hænge hundeejeren til det omtalte læserbrev ud! Det har denne sag alt for stor principiel betydning til. Samtidig vil jeg til dels fritage ejeren af denne hunhund ansvaret for det mangelfulde indkald, idet de indkaldsmetoder, som benyttes i dag (se artiklen ”Indkald” ) er af mere eller mindre virkningsfuld karakter. Hvad, jeg derimod på det kraftigste må tage afstand fra og udtrykke min store bekymring for, er Jørgen Hindse Madsens og dermed DKK´s standpunkt i denne sag. I svaret fra Jørgen Hindse Madsen kan man se, at der siges ét, men gøres noget andet, og som englænderne så rigtigt siger: ”Action speaks louder than words” (Handling taler højere/ betyder mere end ord). Man kan ikke både signalerer, at lovgivningen om indkald af løse hunde skal følges og så samtidigt synes, at hundeskove skal indhegnes. Hvis hundeskove skal indhegnes, sker det jo, fordi hundene ikke er under fuld kontrol. Ergo burde disse hunde ifølge lovgivningen (og den almindelig etik på området samt hensynet til andre hunde og deres ejere) ikke være sluppet af deres liner. Men det ser DKK intet dilemma i? Lovgivningen siger udtrykkeligt, at man ikke må slippe sin hund løs, medmindre den er i følgeskab med en person, som har fuld kontrol over den. Dette lovkrav, mener jeg, bagatelliseres ved Jørgen Hindse Madsens ordvalg i svaret, som lyder:” Som du ganske rigtigt beskriver, så forventes man også at holde styr på sin hund – f.eks. ved at kalde den til sig – når man befinder sig på et område, hvor hunden gerne må være løs som i en hundeskov.” Dette svar er i mine øjne IKKE godt nok! Hver dag ødelægges hunde psykisk pga. ufrivillige løse, ustyrlige hunde, som overfalder andre hunde eller tager kontakt til dem på en ekstrem voldsom facon. Af og til ender disse møder endog fatalt! Jeg har selv oplevet utallige eksempler herpå. Skov- og Naturstyrrelsen melder om et stadig stigende problem med løse, ustyrlige hunde i vore skove, som forstyrrer og endog skambider eller ihjelslår vildtet! Politiet rapporterer om problemer med løse hunde af især muskelhundetyperne,................ og det bedste svar DKK kan komme op med er, at ”det forventes, at man holder styr på sin hund, men ..... (og så kommer alle de gode undskyldninger for IKKE at holde styr på sin hund. Undskyldninger, som vi kun kender ALT for godt” !) DKK burde om nogen gå FULDT OG HELT ind for, at hundeloven blev overholdt på dette område, ikke bare fordi det tjener os mennesker bedst, men i særdeleshed fordi det tjener hundene bedst! Et så rimeligt krav, som at man skal kunne kalde sin løse hund til sig, burde der i langt kraftigere vendinger støttes op om. DKK burde i svaret have gjort hundeejeren opmærksom på, at den almindelige lov om løse hunde ABSOLUT også er gældende i enhver hundeskov! Det er ikke ”bare noget, som forventes”, - det er et lovkrav, og det er ikke bare en tilfældig fiks lokal kulturel ide/kutyme, som man alt efter for godt befindende kan vælge at efterkomme eller ej! Jørgen Hindse Madsen er lynhurtigt ude med sit ”men” og signalerer dermed, at lovkravet om det gode indkald af de løse hunde næsten er et urimeligt krav selv for ”meget ansvarsbevidste ejere”, og han konkluderer da også, at DKK så sandelig også på denne baggrund er ”tilhængere af indhegnede hundeskove”. Så vil jeg som den fordums skærmtrold Hugo have lov til at spørge:”Hvor skal vi hen, du?” Skal Danmarks største hundeforening, Dansk Kennel Klub, have lov til at signalere, at lovgivningen er urimelig, - at dét, at kunne kalde en hund til sig stort set er en umulig opgave selv for en dedikeret, ansvarsfuld hundeejer? Skal vi ende op med en landspolitik på hundeområdet, som hedder, at hvis man vil færdes løs med sin hund, må det KUN foregå i de af Skov- og Naturstyrrelsens opsatte indhegninger? Skal der fremover være plads til de af os, som kan og vil arbejde efter indlærings-principper/-metoder, hvor hundene lærer at komme prompte, når der bliver kaldt, - også selvom der er joggere, cyklister, andre hunde eller sågar vildt til stede i omgivelserne? Jeg mener, at DKK med Jørgen Hindse Madsen i spidsen pt. er ved at styre os og ikke mindst vores hunde ind i en spændetrøje, som meget hurtigt kan komme til at hedde ”Kun løs i indhegninger”. Hvis udviklingen fortsætter som hidtidigt, spår jeg, at konsekvensen bliver, at hundeejere kun er velkomne i indhegnede skovområder. Det vil jeg nødigt se. Hundeskovene skal ikke indhegnes! Såfremt hundeskovene bliver indhegnet, sender man et klart og utvetydigt signal til hundeejere om, at de er velkomne til at slippe deres hunde løse, selvom de ikke kan styre dem. Da hundeskovene er specielt udvalgte områder med intet eller sparsomt vildt, vil påvirkningen af vildt på hundene stort set være lig nul i disse områder. Dette kan/vil foranledige, at hundeejere drager den erfaring, at hunden jo kommer i indhegningen, så hvorfor så ikke også prøve at have hunden løs udenfor indhegningen? Jeg er imod indhegnede hundeskove. Hundeejerne skal lære, hvordan de opdrager deres hunde til at komme ved kald, også når der er vildt til stede. Jeg er for, at hundeejerne skal have nogle ordentlige og effektive redskaber til indlæring af et godt indkald. Indhegninger kan i mine øjne kun komme på tale i ganske små områder, hvor hundeejerne to og to eller i små grupper kan lade deres hunde lege uden line på. Indhegningerne er IKKE effektive nok til indkaldstræning; her skal der andre indlæringsmetoder til. Jeg vil opfordre Skov- og Naturstyrrelsen om at tænke anderledes og gribe sagen anderledes an. Vi får ikke mere ansvarlige hundeejere ved at give dem mulighed for at dyrke deres uansvarligheder i lukkede ”sikre” indhegninger. Det har historien allerede vist. Vi får ikke bedre og mere lydige hunde ved at slippe dem dag efter dag i områder, hvor de uhæmmet kan afreagerer. Vi får kun mere lydige og indkalds-faste hunde ved at undervise hunde og ejere med sikre indkaldsmetoder fremfor de gængse metoder, som bliver brugt de fleste steder i dag, incl. på DKK træningspladserne (se artiklen ”Indkald” ). Læs også "Åbent brev vedr. hundeskove" til Dansk Kennel Klub og Skov- og Naturstyrelsen

Lise Lindegaard Andersen, Sorø | Tlf.: 4068 4202 | info@hundeskole.dk