Af adfærdsspecialist Lise Lindegaard Andersen
”Vis hensyn – tag hunden i snor!”
Denne parole er en af Dyrefondets mest kendte, og i kampagner og pjecer opfordrer den os hundeejere til at udvise hensyn til hinanden.
I Dyrefondets blad nr. 6 fra december 2010/januar 2011 kunne man i en over 3 siders stor artikel under navnet ”Dogwalker: Tavshed er guld” læse om en af de efterhånden flere professionelle hundeluftere, som lufter folks hunde, når de ikke selv kan afse tid til det.
Denne hundelufter havde sin daglige gang i Ermelunden, - en hundeskov overfor Dyrehaven, nord for København.
Med ikke mindre end 9 hunde, hvoraf de 8 fik lov til at løbe løse, gik denne hundelufter tur hver dag. ”Imponerende”, tænkte jeg først, men det imponerende gik ret hurtigt af, efterhånden som jeg læste artiklen igennem, og mine følelser blev afløst af en meget høj grad af skepsis og undren.
Citat fra artiklen:
”Han ankommer til Ermelunden hver formiddag med varebilen fyldt med forventningsfulde hunde. De vælter ud af burene som galopheste ud af startmaskinen på den anden side af skoven og Klampenborgvej. De er ellevilde.”
Hold da op, tænkte jeg. Man må da håbe, at der ikke lige dér kommer en tilfældig anden hundeejere forbi med sin hund eller en kondiløber for den sags skyld, for selvom man som denne hundelufter både har læst biologi, deltaget på kursus med Turid Ruugas´dæmpende signaler” og været mentalbeskriver i DKK, så tvivler jeg stærkt på, at man kan have ordentligt styr på 8-9 løse hunde, som end ikke er sine egne, hvis der skulle opstå en uforudset situation.
Og denne tvivl forvandler sig til viden længere henne i artiklen:
”På turen i skoven tælles hundene med jævne mellemrum. Mangler der én af de gamle kunder, så går *hundelufteren videre med et, ”Han kommer nok, han ved nøjagtigt, hvor vi er”. Og ja, efter to minutter er hunden tilbage i flokken” (citat fra artiklen )
Hunde uden opsyn, - og i op til 2 min. - eller længere tid? Er det ikke ansvarsløst? Jeg har i hvert fald svært ved at se, hvordan man kan tage ansvar for en hund, som man end ikke har indenfor synsvidde. Hvor mange gange er det mon ikke sket, at andre hundeejere er stødt på sådanne løse hunde i en hundeskov, hvor ejeren, - eller opsynsmanden til hunden, ikke var til at se nogen steder?
Citat fra artiklen:
”Springer spanielen er forsvundet i det fjerne, vi kan lige se, at der sidder en familie i skovbrynet og spiser frokost. De har fået en ekstra gæst. Vi andre går hjemad. Ud af folden og ned af stien. *Hunde-lufteren pifter med jævne mellemrum, men Spanielen kommer ikke. ”Han kommer, når han synes min piften kommer for langt væk fra”. ”
Citatet taler for sig selv, og det gør selve artiklen så at sige også, for jeg læser artiklen færdig og leder forgæves efter en eller anden form for tilkendegivelse fra Dyrefondet om deres holdning til denne ansvarsløse måde at lufte hunde på. Men forgæves!
Den eneste kommentar, som Dyrefondet i denne artikel knytter til hundelufteren og hans fremgangsmåde er denne:
”Men Dyrefondet opfordrer alle, der indgår en aftale med en professionel hundelufter til grundigt at undersøge, hvem der har ansvaret, hvis deres hund kommer til skade eller volder skade, mens den er i den professionelle hundelufters varetægt.”
Tak til Dyrefondet for denne særdeles relevant oplysning, som udmærker sig ved overhovedet ikke at bære nogen som helst præg af deres egne visioner om hensynsfuld adfærd blandt hundeejere.
Når nu Dyrefondet ikke vil, så må jeg til stadighed minde om, at hundeskove er områder udpeget af Skov- og Naturstyrrelsen, hvor vildtbestanden er rimelig lille, og hvorfor det derfor er tilladt ( ikke påbudt!) at have sin hund løs under forudsætning af, at man har fuld kontrol over den, som hundeloven foreskriver. Hundeloven er stadig gældende i hundeskoven!
Det er den almindelige hensyntagen til andre også. En hundeskov er ikke forbeholdt hundeejere. Det er stadig tilladt for ikke-hundeejere, motionister o.a., som måtte ønske det, at komme i skovene, og de har, som alle andre vejne, krav på, at hundeejere har styr på deres hunde, så hundene ikke er til gene.
Mon vi snart kan finde en ny pjece fra Dyrefondet med parolen ”Køb en hundelufter, - lad hensynet hensygne”?
* NB. Jeg har i visse af citaterne udeladt navnet på den omtalte professionelle hundelufter og erstattet det med ordet ”hundelufter”.
Læs Lises "Åbent brev til Dyrefondet", i forbindelse med denne artikel (klik her)