For mange hunde sker det dagligt, at de bliver udsat for overgreb fra uvidende mennesker. Det sker, når vovse står bundet foran butikken og venter på ”mor”, som er inde at handle.
Ofte bliver hunden usikker ved at blive efterladt. Derved signalerer den selvfølgelig usikkerhed i sin mimik, f.eks. ved at vise store øjne, tilbagelagte ører, let flakkende blik, evt. gispen eller lukket mund med lange mundvige, rysten eller at gøre sin krop lille ved at sætte sig.
Synet af sådan en lidt ynkelig hund får mange gange det bedste op i os mennesker, og mange vil selvfølgelig prøve at udvise omsorg for denne hund ved at prøve at berøre og trøste hunden.
Enkelte hunde tager imod sådan en trøst, men de fleste gør ikke – og en fremmed person vil ikke kunne erstatte ”mor”. Derfor gør man ofte ondt værre, dvs. man bidrager til hundens usikkerhed, ved at kontakte den.
Det bedste, man kan gøre ved en usikker hund, er at ignorere den. Lad være med at kigge på den eller komme gående med et intenst stirrende blik. Det er meget ubehageligt for hunden, som føler sig truet.
Man skal jo også huske på, at det for det meste er usikre hunde, som bider, fordi de simpelthen føler, at de må forsvare sig. De er jo bundet og har ikke en chance for at trække væk. Selvom en hund bider i en sådan situation, er loven desværre så uretfærdig indrettet, at ejeren og dermed hunden kan blive straffet, såfremt det sker.
Andre hunde bryder sig simpelthen bare ikke om at blive befamlet af fremmede mennesker, og det kan man jo ikke fortænke dem i. Vi andre ville jo nok heller ikke bryde os om at blive raget på af forbipasserende fremmede. Hunde har ligesom mennesker en personlig kropszone på
½ - 1 m.. Nogle racer / typer er kendt for at have en meget lille intimzone, mens andre normalt har en lidt større.
Denne kropszone / intimzone må ikke overskrides, medmindre hunden ”invitere” en ind – og det kræver selvfølgelig, at man ”læser” hunden rigtigt. En hund, som ikke sender de såkaldte afstandsformindskende signaler beder ikke om vores yderligere henvendelse. At overskride denne zone uden ”tilladelse” er et groft brud på enhver høflighedsregel.
Omvendt bør ejerne til de afbundne hunde også være opmærksom på de fare og ulemper, de udsætter deres hund for, når de binder dem af. Ejerne bør udvise stor hensyn til hunden og virkelig træne den til at kunne sidde roligt og afslappet, mens ”mor”/”far” er ude af syne.
Gang på gang at placere en i forvejen usikker hund i en sådan situation vil jo bestemt ikke bidrage til at forøge hundens selvsikkerhed og dermed velvære.
Man skal også vide, at det desværre også specielt i de større byer sker, at hunde jævnligt bliver stjålet udenfor butikkerne. Nogle ender en krank skæbne ved at blive lette modstandere til kamphunde, som trænes til illegale hundekampe, der udføres i smug. Disse stjålne hunde bliver simpelthen flået og lemlæstet for at ”uddanne” de illegale kamphunde.
Overvej, om det virkelig altid er nødvendigt at tage hunden med på indkøbstur, eller om en gåtur bagefter indkøbet ikke ville gavne hunden bedre.
