Den fornemste opgave, vi som hundeejere har overfor vores hund, er at beskytte den, - i alle situationer. Nogle gange betyder det, at vi bliver nødt til at bryde med almene konventionelle opfattelser af, hvad der er god skik mennesker imellem. Vi kommer med andre ord ufrivilligt til at skuffe andre mennesker, ja endog nogle gange gøre dem vrede, fordi de uforstandigt ikke forstår vore dispositioner. De opfatter os, de værnende hundeejere, som uhøflige og grænseoverskridende i vores bestræbelser på at værne hunden, når den naturligt reagerer på ting eller situationer i dens omgivelser, som den ikke forstår.
En sådan hændelse var jeg ude for forleden aften, hvor jeg med hund var inviteret til middag. Jeg vidste, at der ville være et par børn til stede ved samme lejlighed, men følte mig ret sikker på, at det nok skulle gå, hvis vi alle bare lige tog vores forholdsregler.
Da vi ankom, fik hunden lov til at gå stille rundt, og jeg forklarede, at det bedste alle kunne gøre, var at ignorere hunden og lade den gå rundt. Jeg var vist alt for optimistisk, for selvom jeg syntes, at jeg dermed havde udtalt mig tydeligt, tog moderen det mindste barn i hånden og med ordene: ”Ja – nu må du vist nok klappe den”, begyndte de at gå efter hunden. Ikke hurtigt, men nok til at hunden begyndte at blive utryg.
”Hunden kan ikke lide at blive klappet nu”, sagde jeg, sikkert lettere irriteret.
Under spisningen lå hunden afdækket i et hjørne – indtil børnene hurtigt var færdige med at spise og forlod bordet, for derefter at opsøge hunden.
”I skal ikke komme hen til hunden, når den ligger ned”, fortalte jeg børnene.
De havde vist bare ikke fået vasket deres ører den morgen, for den største af børnene gik et minuts tid efter møvende hen. Ingen reagerede. Hunden blev utryg og hoppede op i skødet på mig. Der fik jeg nok.
Aftenen endte desværre hurtigt med, at jeg valgte at gå. Jeg ville nemlig ikke lade min hund stå for lukkede døre i et for den ukendt bryggers, mens ungerne fik lov til at løbe råbende og kastende med genstande rundt i huset, og det var åbenbart en umulighed at formene børnene adgang til den kvadratmeter, hunden skulle have i et hjørne for at føle sig tryg. Jeg prøvede diplomatisk at sige, at børn er børn og hunde jo er hunde, men det var der ikke den store forståelse for. Jeg var og blev den, som ødelagde stemningen og den ”gode hygge”. Som hundeejer må man nogle gange have en bred ryg.
Hvorfor har endog voksne mennesker så svært ved at respektere, når man beder dem om noget? Jeg må sige, at jeg tit føler med de mennesker, jeg møder i mit arbejde. Mange gange bliver jeg nødt til at indprente dem, hvor vigtigt det er, at de opdrager på deres venner, nære familie og deres venners børn, så hunden ikke føler sig ”overfaldet”.
Nogle gange kommer jeg ud og bliver nødt til at sige, at det ikke er hunden, som skal opdrages, men børnene. Folk har en ide om, at hundene skal kunne finde sig i børnenes voldsomme måde at behandle dem på. Folk fortæller stolt, når deres hund finder sig i dette og hint fra børnenes side. Hvilken god hund! Hmmm – og hvad så med den hund, som ikke tåler sådan en respektløs håndtering? Er det de ”dumme” hunde, som folk skal flove sig over, – dem som ikke skal have lov til at leve?
Hvis en hund bliver usikker eller endda direkte bange for en person, bør det respekteres. Pres ikke hunden yderligere ved på menneskemaner smilende at stikke hånden frem mod hunden – ”Jammen, jeg gør jo ikke noget”, er den gængse reaktion.
Jo man gør. Man er kommet for tæt for hurtigt. Man må gøre sig klart, at forskellige hunde har forskellige kropszone / intimzone, og visse hunde reagerer kraftigt, hvis denne zone overskrides.
Hvis en hund trækker sig væk fra en person, fortæller den os med al tydelighed, at den ikke er klar til at tage kontakt. Det skal respekteres! Gør man ikke det, viser man hunden, at man ikke forstår eller respektere, hvad den ”siger”, hvilket kun kan forstærke hundens usikkerhed. Så er det, at hunden evt. kan finde på at knurre, som i hundens sprog ene og alene betyder ”hold venligst afstand”.
Det er der hunde, som må lade livet for!
Vi skal respektere hundene, - så respekterer de os. Lær børn at respekt er et uendeligt vigtigt begreb – ikke bare i teori, men også i praksis! Lyt venligst til en hunds ejer og efterkom han/hendes henvisninger , - det er ejeren, som kender sin hund bedst.
